I 1960’erne kunne man være drejet på. Det betød, at man var påvirket. Udtrykket stammede fra det engelske ’turned on’, og i dag har udtrykket fået en anden betydning, skriver Marianne Rathje i denne sprogklumme.

Sprogforsker: Danskerne fik selv oversat udtrykket, så det gav bedre mening

Turned on bruges stadig om det at blive begejstret eller seksuelt opstemt i både engelsk og dansk.  Foto: Maud Lervik
Turned on bruges stadig om det at blive begejstret eller seksuelt opstemt i både engelsk og dansk. Foto: Maud Lervik
Lyt til artiklen

Er du blevet drejet på for nylig? Jeg forstår godt, hvis du synes, det er et mærkeligt spørgsmål. ’Dreje på’ betyder jo, at man bevæger noget for at give det en ny retning eller stilling. For eksempel drejer vi på et rat, en termostat eller et håndtag. Og det har jo ikke meget med din menneskekrop at gøre, selv om den selvfølgelig godt kan have nogle kærlighedshåndtag i form af sidedeller – men dem kan man vel ikke ligefrem dreje på?

Engang var det også muligt at dreje på en telefon. Det var dengang, den havde en drejeskive og var så ny, at man i 1942 udgav manualen ’Telefonér rigtigt’, hvor det følgende kunne læses: »en Finger stikkes i Hullet, og Skiven drejes rundt, indtil Fingeren standses«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her