Som barn og ung fornemmede jeg, at en kvinde uden en mand var ufuldstændig og forkert, men det kan lade sig gøre at få et godt liv uden at skulle længes efter en anden, skriver Dorte Hygum Sørensen i denne personlige klumme.
På væggen i den lange gang over for hoveddøren hang et stort spejl med en grønbejdset ramme. Nogle gange, når jeg dengang i midten af 1970’erne stod foran det med min ranglede teenagekrop og mødte mit eget blik i glasset, kunne jeg blive ramt af katastrofetanken om, hvad der dog skulle blive af mig, hvis ikke jeg fandt en mand og blev gift og fik børn.
Når nu dét var selve meningen.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
