Når folk går rundt og siger ’drengene’ i stedet for ’drenge’, kan det skyldes en dansk kultfilm, skriver sprogforsker Marianne Rathje i denne klumme.

En sproglig 90’er-trend er blevet taget op igen af unge

Filminstruktøren Søren Fauli brød igennem med filmen 'De skrigende halse' i 1993. Filmen, der er skrevet af ham selv og Bo hr. Hansen, introducerede bl.a. udtrykket 'Ronni-drengen', som måske er årsag til en gammel sprogtendens' revival. Foto: Mogens Berger
Filminstruktøren Søren Fauli brød igennem med filmen 'De skrigende halse' i 1993. Filmen, der er skrevet af ham selv og Bo hr. Hansen, introducerede bl.a. udtrykket 'Ronni-drengen', som måske er årsag til en gammel sprogtendens' revival. Foto: Mogens Berger
Lyt til artiklen

Hvis du siger »Nogle drenge står foran skolen« versus »Drengene står foran skolen«, er forskellen på de to sætninger, at du og dem, du taler med, i den første sætning ikke ved, hvem drengene er. Eller I har i hvert fald ikke talt om dem før i den samtale, I er i gang med, og de er derfor introduceret i ubestemt form, ’drenge’.

Sætning nummer to derimod viser, at drengene ikke er ny information for jer: De er på en eller anden måde identificeret, måske kender I dem eller har talt om dem før, og den bestemte form, ’drengene’, udpeger boysene. Det er begyndergrammatik, som selv danske børn har styr på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her