Når folk går rundt og siger ’drengene’ i stedet for ’drenge’, kan det skyldes en dansk kultfilm, skriver sprogforsker Marianne Rathje i denne klumme.

En sproglig 90’er-trend er blevet taget op igen af unge

Filminstruktøren Søren Fauli brød igennem med filmen 'De skrigende halse' i 1993. Filmen, der er skrevet af ham selv og Bo hr. Hansen, introducerede bl.a. udtrykket 'Ronni-drengen', som måske er årsag til en gammel sprogtendens' revival. Foto: Mogens Berger
Filminstruktøren Søren Fauli brød igennem med filmen 'De skrigende halse' i 1993. Filmen, der er skrevet af ham selv og Bo hr. Hansen, introducerede bl.a. udtrykket 'Ronni-drengen', som måske er årsag til en gammel sprogtendens' revival. Foto: Mogens Berger

Hvis du siger »Nogle drenge står foran skolen« versus »Drengene står foran skolen«, er forskellen på de to sætninger, at du og dem, du taler med, i den første sætning ikke ved, hvem drengene er. Eller I har i hvert fald ikke talt om dem før i den samtale, I er i gang med, og de er derfor introduceret i ubestemt form, ’drenge’.

Sætning nummer to derimod viser, at drengene ikke er ny information for jer: De er på en eller anden måde identificeret, måske kender I dem eller har talt om dem før, og den bestemte form, ’drengene’, udpeger boysene. Det er begyndergrammatik, som selv danske børn har styr på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her