Fransk-marokkanske Leïla Slimani vandt Goncourt-prisen for sin roman ’Vuggesang’ i 2016. Siden har hun kæmpet for at holde samme niveau, men med ’Jeg bærer ilden’ er hun tilbage på toppen.

Trilogien slutter vildere og friere, end den begyndte

Leïla Slimani (f. 1981) er født og opvokset i Marokko i en fransktalende familie. Hun har desuden boet mange år i Frankrig. I dag er hun dog bosat i Portugal . Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard, 2017
Leïla Slimani (f. 1981) er født og opvokset i Marokko i en fransktalende familie. Hun har desuden boet mange år i Frankrig. I dag er hun dog bosat i Portugal . Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard, 2017
Lyt til artiklen

Hvordan føles det at leve sit liv som fremmed?

Det var kernespørgsmålet i den første roman i Leïla Slimanis hjemstavnstrilogi, ’De andres liv’, og det er fortsat det helt centrale spørgsmål nu, hvor trilogien bringes til afslutning med romanen ’Jeg bærer ilden’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Stéphanie Surrugue: »Jeg kan næsten ikke tilgive mig selv, at jeg ikke nåede det«

    2. 2

  2. Ingen af de rødgrønne partier tror, at Løkke har lyst til at gamble med Moderaternes overraskende flotte valg

    3. 3

  3. Venneforsker: Derfor falder vi igen og igen i den samme fælde

    4. 4

  4. Ulven er løs: »Vi er ret overbeviste om, at der må have været mennesker, som har fodret ulve i området«

    5. 5

  5. Trump forlænger våbenhvilen med Iran

    6. 6

  6. Der er eddermame nogen, der skal beklage til de unge mænd, der kun ser på tissemænd på 20 cm

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her