Jeg er meget optaget af et livsstadie, som ligger lige rundt om hjørnet: 40’erne. Jeg føler lidt, at jeg læser til eksamen og er faretruende tæt på at dumpe.
Derfor leder jeg for tiden efter de mest betryggende kulturelle eksempler på, at man ikke nødvendigvis behøver at være nået i mål med at ’lande’, bare fordi man er blevet voksen. Jeg vil gerne se mennesker med børn, arbejde, parcelhuse og pensionsopsparinger være rådvilde, forelskede og uduelige.
