Lad os få to mere, Jørn. Og nogle håndmadder«, sagde Verner Ingolfsen til tjeneren på Bajerslev Bodega.
Verner og vennen Svend sad og ordnede verdenssituationen over en Bajerslev Guld. De var begge på efterløn og havde sat hinanden stævne for at drøfte korets repertoire den kommende sæson. De havde sunget i Bajerslev Bas- og Barytonkor, siden det blev oprettet, og i sommerhalvåret var Verner desuden en sand djævel til at dyrke tomater. Svend var mere uheldig med sine. De blev som regel noget pjevsede, men Verner mente at vide hvorfor: »For det første er sorten vigtig, Svend. Og Gemini går du ikke fejl af. Og så må du ikke plante den ud, før døgntemperaturen konstant er over otte grader. Og så er der ellers tre ting, der er vigtige: gødning, gødning og gødning«, fastslog Verner. »Jeg beklager, hvis jeg bryder ind, men her er jeres mad og to Guld«, brød tjeneren ind. I det samme hørte man stemmer ude fra vindfanget, og ind trådte to mænd. Den ene var skaldet og omkring de 30, den anden nok nærmere 65 og gråsprængt. »Har de overhovedet en anstændig vin i sådan et hul?«, spurgte den yngste. »Det kommer an på, hvad du mener med anstændig«, sagde tjener Jørn. »En flaske Château Pétrus, helst en 1982’er«, sagde den yngste, og da han så den ældste spærre øjnene op, tilføjede han: »Bare rolig, Henning, Force Majeure Invest giver«. »Den har vi desværre ikke. Vi har kun husets. Men den er også rigtig god. Lidt ligesom Père Médard, hvis I kan huske den«, svarede tjeneren. Et væmmelsens træk gik over Markus P. Mågensens ansigt. »Vi nøjes med to danskvand«, sagde Henning. Markus P. Mågensen var kapitalfonden Force Majeure Invests ekspert i virksomhedslukninger og var ved at lægge an til, at fonden overtog Bajerslev Bryghus ved at købe farbror Hennings 51 procent af aktierne. Et par minutter sad de to mænd og talte lavmælt sammen, og det kneb for Verner og Svend at høre, hvad de snakkede om, men pludselig hævede Henning stemmen: »O.k., jeg sørger for, at I får aktierne, og så får jeg til gengæld formandsposten i det nye selskab. Og 75 millioner kroner oveni, hvis jeg selv siger op inden for et år. Er det rigtigt forstået«, spurgte Henning. »Fuldkommen korrekt. Det manglede bare«, svarede Markus P. Mågensen. »Det er jo alligevel kun 29,5 millioner efter skat, så det er vel rimeligt nok. Nu skal vi så bare have Elisabeth ud«, grinede Henning smørret. »Kan vi ikke sno os ud af den aktionæraftale? Det er da vanvittigt, at hun har forkøbsret«, sagde Markus P. Mågensen. »Det bliver ikke noget problem. Hvad ved sådan en pædagok om øl? Du bliver bare på bryghuset og holder øjne og ører åbne«, sagde Henning og smed en hundredkroneseddel på bordet, hvorpå de to mænd brød op. »Var det ikke Henning Iversen? Den gamle bryggers bror?«, spurgte Svend. »Jo, det dumme svin. Men nu skal Elisabeth få besked«, svarede Verner og skyndte sig ud til sin cykel. Fortsættes ...
