Åh, far – hvorfor?«, græd Elisabeth stille. Hun sad ved morgenbordet, klokken var endnu ikke 7, men hvad nyttede det vel at ligge i sin seng, når tanken ikke ville slippe? Hun følte sig sært nøgen og så værgeløs som en lille markmus, der lammet af undergangsangstens hamrende puls desperat trykker sig i en plovfure, mens sultne rovfugle i glideflugt under en blytung himmel nådesløst afsøger jorden for byttekød. Den tanke, som havde belejret hendes hjerne, var i virkeligheden et billede. Nemlig billedet af, hvordan hendes far, den gamle og ejegode brygger Iversen som følge af et slagtilfælde fremkaldt af et ubehageligt brev fra kapitalfonden Force Majeure Invest faldt ud over gelænderet på maltlofttrappen. Og sekunder efter – måske endda hurtigere, end man kan nå at tælle 1-2-3 – med sønderknusende brutalitet kolliderede med betongulvet 12 meter nede. Hun havde – gudskelov – ikke overværet ulykken. Og dr. Rechnagel, deres praktiserende læge, havde med ordene: »Elisabeth, han var død, allerede da han faldt«, bagefter forsikret hende om, at bryggeren absolut intet havde mærket. Men alligevel var tvivlen der – måske accentueret af mindet om den magtesløshed, hun havde følt, da hendes mor for snart en del år siden brat blev bortrevet af et modbydeligt tilfælde af botulisme? »Nej, nu må jeg vist virkelig foretage mig noget konstruktivt«, sagde Elisabeth til sig selv, tømte koppen med morgente, gik ned på bryghusets kontor – og begyndte at læse en vejledning fra Skat. Hun forstod ikke en lyd, men blev i det samme afbrudt af en herre i trediverne, der kom ind på kontoret. »Direktøren?«, spurgte han, hvortil Elisabeth svarede: »Ja, det er mig«. »Karsten Abel, overmontør, TDC. Det var noget med et kabel«, sagde Abel. »Jeg har ikke bestilt noget kabel«, indvendte Elisabeth. »Nej, men det har en brygger Iversen, tilbage i 98. Det var selvfølgelig ikke i går, kan man sige, men ligesom inden for sygehusvæsenet gør vi tingene så hurtigt, som vi kan«, sagde overmontøren og gik sammen med en kollega i gang med at rejse et gravetelt ud for bryggeriets nordmur. Timer senere, da mørket var faldet på og dag blevet til nat, lød serier af dumpe hamre- og bankelyde fra teltet. Fortsættes …