Der havde været andre mænd i den 28-årige bryggerdatters liv, men aldrig nogen, der i den grad kaldte på hendes følelser som Luc.
Da han kom til bryghuset, havde hun først været bjergtaget af hans håndværksmæssige kunnen, hans produktkendskab og af den ildhu, hvormed han kastede de belgiske trappistmunkes århundredgamle ekspertise ind i kampen for at redde hendes bryghus, men som dagene var gået, havde hun fået en sær, varm følelse indeni, når han var i nærheden eller hun blot tænkte på ham – og det gjorde hun hele tiden. Det var kærlighed. Arbejdet med juleøllet tillod normalt ikke, at de sad længe oppe. Men i aften var tv’et tændt hos Elisabeth, og Luc sad smilende i hendes sofa. En opstemt landsretssagfører Grandgreen-Andersen havde ringet og sagt, at de skulle se DR 2. Elisabeth fik et chok, da hun så et billede af bryghuset bag Kurt Strand: »Velkommen til Deadline. Kapitalfonden Force Majeure Invest vil opføre verdens største neglelakfjernerfabrik i den lille by Bajerslev. Det vil betyde, at det lokale bryghus må lukke – medmindre den 28-årige Elisabeth Iversen, som i øjeblikket forsøger at redde den lille familievirksomhed, kan købe sin farbror, Henning Iversen, ud. Der findes en aktionæraftale, som gør det muligt, men hun har ikke den fornødne kapital. Den slags spil om danske virksomheder foregår hver eneste dag – og erhvervslivet plejer selv at klare paragrafferne. Men denne sag er speciel, fordi Dagbladet Politiken er gået ind i kampen. Med en underskriftsindsamling søger avisen at lægge pres på farbror Henning, der står til at få en millionbonus, hvis handelen går igennem. Med mig i studiet er Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden og cheføkonom fra den borgerlige tænketank Repos Mads Sundby Larsen. Tøger Seidenfaden, I opfordrer direkte jeres læsere til at støtte Bajerslev Bryghus. I siger åbent, at I vil lægge pres på farbror Henning. Hvorfor i alverden blander I jer i det? »Man skal være opmærksom på, at bestræbelserne på at redde Bajerslev Bryghus er et eksempel på EU-samarbejde, når det er allersmukkest. For hvad er det, vi ser? Vi ser en belgisk munk, en polsk vvs-tekniker og en dansk bryggerdatter kæmpe side om side mod den griskhed og grådighed, der udmønter sig i, at farbror Henning går efter at score 75 millioner. Derfor har vi startet underskriftsindsamlingen, og jeg er stolt over at kunne sige, at vi i morgen vil bringe hundredvis af underskrifter ud til de gode folk på bryghuset. Det er ikke for meget at sige, at læserne har vist sig at være vilde med europæisk samarbejde«, fastslog Tøger Seidenfaden. Mads Sundby, du er ikke glad for avisens initiativ? »Nej, det er helt vanvittigt, at en avis, der ellers bekender sig til markedsøkonomi, forfalder til den slags. Lad falde, hvad ikke kan stå. Og Tøger Seidenfaden fusker med tallene, for bonussen til farbror Henning er kun på 29,5 millioner efter skat. Hvis jeg var chefredaktør på Politiken, ville jeg omgående fyre de folk, der sætter sådan en underskriftsindsamling i værk!«. Vil du fyre folkene, der tegner og skriver om Bajerslev Bryghus, Tøger Seidenfaden? »Nej, det vil jeg bestemt ikke. Tværtimod fortjener de nogle klækkelige lønforhøjelser«, sagde chefredaktøren. Kurt Strand sagde tak. Elisabeth og Luc omfavnede hinanden.
