"Hvor er jeg", spurgte en tydeligt fortumlet landsretssagfører Grandgreen-Andersen og kiggede rundt i værelset. »Du er på centralsygehuset, onkel Arthur«, sagde Elisabeth og gav hans hånd et kærligt klem. »Fars billede ...!« »... er i sikkerhed. Vær du bare rolig«, sagde hun, og smilede: »Det var tæt på i aftes, men ilden er slukket, og ingen er kommet noget til. Om jeg forstår, hvad gerningsmændene har været ude efter. Har du mange penge liggende på kontoret?«. »Nej, min pige. Det var ikke penge, de var ude efter. Det var aktionæraftalen«, svarede Grandgreen-Andersen, der trods chokket og de tretten sting i panden efter mødet med loftsbjælken lynsnart gennemskuede baggrunden for gårsdagens anslag. »Jamen ... pengeskabet er jo sprængt og alle dokumenter brændt«, sagde Elisabeth, og situationens alvor gik pludselig op for hende. »Aktionæraftalen...!« »... er i sikkerhed. Vær du bare rolig«, sagde han og smilede: »Den ligger trygt og godt i boksen henne hos Iris i Danske Bank. Og se nu at komme hjem og få tappet dit øl. Det er færdigt, og kunderne venter«, formanede den retskafne og heldigvis kun lettere forbrændte landsretssagfører og strøg en vilter, grå pandelok bort fra sine blide øjne. »Du skal se, ham Luc hjælper dig såmænd nok«, drillede en nu næsten overstadig Grandgreen-Andersen. »Altså, onkel Arthur«, sagde Elisabeth og rødmede. Hjemme på Bajerslev Bryghus nød de nu godt af Lech Jamendowskis intense forarbejde. Som den multikunstner på vvs-området, han vitterlig var, havde den sympatiske polske rørtekniker justeret det gamle tappeanlæg, så det kørte som en drøm. Humle-Hansen stod for enden af båndet og stablede kasse på kasse af den ravgyldne julenektar. Sveden drev af ham, men han forsikrede Elisabeth, at det var den bedste arbejdsdag i hans liv. Glæden varede kort. Da Humle-Hansen ville af sted med første læs, gik det op for dem, at den gamle, trofaste Hanomag ikke ville kunne løfte opgaven alene. »Jeg må have regnet forkert«, sagde Elisabeth. »Jeg havde hele tiden troet, at vi havde en uge til at køre øllet ud, men al den ballade har forsinket os. Og det har jeg glemt at tage højde for. Jeg skulle jo have bestilt en vognmand«, sukkede den unge bryggerdatter. I det samme hørte de en dytten og båtten ude i gården og gik ud for at se, hvad der var på færde. »Hvaaaa ... I kunne da vist godt bruge nogle flere biler. Ellers kommer det øl da ikke ud før juleaften næste år«, grinede tjener Jørn, der havde sin ugentlige fridag fra Bajerslev Bodega og nu holdt ude i gården med Murer-Åges Ford Transit. »Ja, jeg ved jo lidt om, hvor meget øl fylder, så jeg har tilladt mig at høre nogle af drengene og pigerne, om de havde tid til at køre for jer«, sagde Jørn. Bag Murer-Åges Transit holdt en lang række biler, traktorer og ladcykler klar til at blive læsset. »Hvor er I nogle gode mennesker«, sagde en rørt Elisabeth. »Vi småfolk må holde sammen«, svarede Jørn. Fortsættes...