Hvor bor du? »Jeg bor på hjørnet af Åboulevarden og H.C. Ørstedsvej i et kollektiv. Jeg har altid boet sammen med andre. Jeg ville blive helt panikslagen, hvis jeg skulle bo for mig selv«. Hvad synes du om dit kvarter? »Frederiksberg er ikke specielt sjov i den ende, jeg bor, så jeg bruger Nørrebro mere, for der er mangfoldighed og mere kaos end i resten af byen. Nogle gang står man for eksempel i en sjov trafikal situation på fortovet og kan ikke forstå, hvad der sker. Man står der med et barn i klapvogn over for en somalisk dame og hendes kæreste og en gammel mand, og ingen kan komme forbi hinanden. Der går forvirring i det, fordi alle ligesom er der på hver sin måde. Jeg har en grønthandel, jeg elsker at gå ind i, fordi man altid bliver skubbet til derinde. Det er helt fantastisk: Man kommer ind, og så kommer der sådan en dame ind mellem ens ben, og man er ved at skvatte, og ens barn bliver flyttet til side, fordi en anden skal have fat i en kurv. Det er en fantastisk rumlig oplevelse, man kan have der«. Hvor går du hen og spiser ’fint’? »Jeg er en fattigrøv, så det er sjældent, jeg selv går ud for at spise fint. Men nogle gange bliver jeg inviteret ud, og så foreslår jeg for eksempel Umami. Hvis jeg selv skal betale, går jeg på Letz Sushi i Elmegade. Jeg har en dreng på otte år, som er vild med sushi. Ellers synes jeg, at Københavns restauranter er ret kedelige, for det er sjældent, at folk laver noget af kærlighed til den, der kommer ind ad døren. Jeg savner klart et sted, hvor der er nogle, der siger, ’jeg er træt af at lave mad til mænd i jakkesæt, så nu laver jeg sgu noget godt til de studerende og til dem, der betaler børnepenge og ikke har så mange midler’«. Hvor går du hen og drikker en god kop kaffe/te? »Jeg går faktisk nødigt på café. Jeg er virkelig kedelig at tage med på café, for jeg kan ikke samle mig. Jeg kommer til at lytte efter, hvad andre folk snakker om, og så sidder jeg og kigger på dem og fortaber mig i det. Og desuden kan jeg lave bedre kaffe selv. Jeg har en ven, der køber Blue Mountain-kaffe med hjem til mig fra Bahamas«. Hvor går du i byen? »Jeg går aldrig på diskotek. Det er jeg blevet for gammel til. Jeg bor sammen med pige, der har en lillebror på seksten, og det er sådan én, man kan møde på disko. Jeg tager hellere på Lab eller i Råhuset, hvor nogle entusiaster selv stabler noget på benene«. Hvor ville du nødigt gå alene i byen? »Jeg forstår ikke den energi, der er på Strøget. Det virker som et sært transportbånd. Om aftenen er der en aggressiv energi. Jeg forstår ikke, hvorfor nogle folk synes, det er det fede«. Hvilke mennesker i byen fascinerer dig? »Gamle mennesker og børn. Man kan få en fornemmelse af, at de gamle mennesker er nogle aliens. Vi taler ikke samme sprog, de bevæger sig mærkeligt, nogle er nærmest ved at falde fra hinanden og går med én kilometer i timen. Det er lidt det samme med børn. De står bare med fingeren oppe i næsen og glor og aner ikke, hvor de er. Men de gamle er nu sjovere. Tænk, at de orker at traske rundt med gangstativ!«. Hvem i byen vil du gerne møde? »Jeg vil gerne møde dem alle sammen. Og det er også derfor, jeg bedst kan lide Nørrebro og Vesterbro, for der er det bredeste spekter af mennesker på gaden. Jeg er en sucker for de andre mennesker derude«. Hvor er byens mest rå? »Tidligere boede jeg på Vesterbro, og jeg synes, Istedgade er det mest fantastiske sted i byen – fordi man i den ene ende har Riccos kaffebar og lækre damer og i den anden ende tragiske skæbner og total forråelse. Alt sammen inden for en lille gåtur. Det sætter noget i gang hos én. Og siger noget om, hvordan verden er skruet sammen«. Hvilken subkultur er du tiltrukket af? »Jeg synes egentlig, det er komisk, hvis folk tror, de har en subkultur. Det er komisk med punkere og goths. Det er meget ungdommeligt. Min søn skulle klædes ud til fastelavn, og drengene i hans klasse havde bestemt sig for at klæde sig ud som piger. På den måde var de sammen om at være anderledes. Og sådan er det også med subkulturer: De er enige om at skabe et sammenhold om, hvordan de ser ud. Det er meget ydre og fungerer kun, når man møder nogle, der er ens. Min søn synes for eksempel ikke, det var så fedt at sidde i bussen udklædt som en pige, før han mødte de andre. Det fungerer kun, når man møder én, der er magen til én selv«. Hvornår er du mest glad for bo i København? »Hver gang jeg går ud ad min dør. Hvis jeg ikke er glad for mit liv, så er det ikke Københavns skyld. Hvis jeg skulle pege på noget dårligt, så er det cyklister, der bekriger hinanden. Jeg kan forstå det, hvis man er i bil, fordi man har fart på og kan slå andre eller sig selv ihjel. Men at cykle er da den mest fredelige ting i verden, og jeg forstår ikke, at folk kan stresse over det og stå og råbe efter hinanden, hvis nogen cykler ind foran eller kører i den forkerte side af vejen. Det er jo cykler goddammit! – det handler om at bruge sin krop og have det sjovt. Det er en af verdens fineste ting. Man skal da ikke gøre cyklen til et djævelsk redskab«.