Mens læsernes karsebakker bugner, arbejder Bagsidens Agrarfond ihærdigt på at få anerkendt den prægtige krydderafgrøde som fuldt EU-støtteberettiget. Lad os i den forbindelse være ærlige: Selv om forhenværende minister Kaj Ikast (K) er præsident for initiativet, og selv om fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) velvilligt har lovet at tage karsehektarstøtten op på det næste møde i EU's ministerråd, så har det hidtil været en kamp op ad bakke. Men nu tegner det for alvor lyst for karsen! Bagsidens Agrarfond har netop indgået en aftale, som vil sikre, at også karse kan komme på EU-overskudslager, hvor den ganske som andre afgrøder kan ligge, indtil den skal tilintetgøres eller bruges som dyrefoder. Glemsom bygherre Den præcise placering kan endnu ikke afsløres, idet bygherren har glemt at orientere de lokale byggemyndigheder, men Plantedirektoratets medarbejdere og andre kontrolinstanser vil naturligvis få adgang til lagerhallen efter aftale med ejeren. Hele Bagsidens Agrarfonds virke bygger som bekendt på gennemskuelighed og åbenhed, og læserne tillader da også på deres dyrkererklæringer, at EU må kontrollere deres karseavl per satellit. Det angives oven i købet på en lille skitse på blanketten, hvor på dyrkerens ejendom, karsen befinder sig. I skrivende stund har læserne sået i alt 12.546 kvadratcentimeter karse, som venter på støtte, men det er uvist, hvor mange vindueskarme EU-satellitten har kontrolleret. Produkternes elite Med byggeriet af EU's nye overskudslager vil afgrøden karse (Lepidium sativum) træde ind i EU's gode selskab. I øjeblikket findes der nemlig en 'produkternes elite' i Den Europæiske Union: varer som smør, korn, vin, mælkepulver og kød, som bliver lagt på lagre, når der er overproduktion, så man ikke bliver nødt til at sælge varerne til forbrugerne til en lav pris. Det har yderligere den fordel, at landmænd eller godsejere med lidt ekstra plads i laden kan tjene en god skilling på at leje lagerlokaler ud til EU. Fra tid til anden sælges der ud af lagrene til spotpriser, men det siger sig selv, at køberne som regel til gengæld skal love at bruge varerne som dyrefoder eller at ødelægge produkterne. Hvad frugt angår, dur det desværre ikke med lagre. Det er i stedet typisk nødvendigt at kompostere to tredjedele af EU's overskudsfrugt omgående, fordi varerne ikke kan holde sig. Det skønnes imidlertid, at karse ikke er så letfordærvelig, eftersom der reelt er tale om oplagring af hele planter. Stor iver Lagerbestyreren går til opgaven med stor iver. »Og så betaler EU også mit skur«, påpeger han. Bagsidens Agrarfond regner naturligvis med, at udgifterne til byggeriet af lagerhallen ligesom selve oplagringen betales af EU, som bruger halvdelen af sit budget til landbrugsstøtte. Hver eneste dansk familie kan således ranke ryggen, i vished om at den hvert år betaler i gennemsnit 8.000 kroner til landbrugsordningerne - og snart også har betalt en karsehal.