De første gange, den engelske popstjerne Lily Allens hitnummer ’Smile’ blev spillet på Danmarks Radios P3, var det en censureret version, de danske lyttere blev præsenteret for. I stedet for sangens originale linje »cause you were fucking that girl« måtte lytterne nøjes med den amputerede »cause you were ... that girl«.
Der var med andre ord et klippet lille, næsten umærkeligt, hul i Lily Allens sang, lige der hvor den unge popstjernes læber formede det engelske ord ’fuck’. Men det er normalt ikke med P3’s gode vilje, at den udenlandske censur får spilletid i de danske radioer, siger Lars Trillingsgaard, som er musikchef på kanalen. »Man bliver bare så pisseirriteret, når man finder ud af det«, siger han og beskriver, hvordan medarbejderne på P3 lytter nye sange, og især nye amerikanske sange, igennem for at spotte dem, der har været udsat for musikcensur. Problemet er, at de amerikanske og til dels engelske pladeselskaber ofte producerer flere versioner af samme musiknummer. En original udgave og så en pænere, såkaldt ’clean’ version tilpasset landenes radiostationer, som er underlagt lovgivning om blandt andet bandeord og stødende tekster. De regler har vi ikke herhjemme, men pæne promo-versioner ender her alligevel, bekræfter Toke Holst, som er productmanager på EMI Music i Danmark. Et kæmpeproblem »Det er et kæmpeproblem, for når de store pladeselskaber laver promoer og radioversioner af sange i USA, så er det per automatik clean-versioner. Og så sender de dem ud i verden uden at tænke på, at der er andre regler her«, siger Toke Holst. Nogle gange lykkes det de danske selskaber at skaffe originalversioner, andre gange ikke, og andre gange igen tager det lang tid. Så lang tid, at P3 med musikchefens vidende kan vælge at spille en censureret sang. Det var tilfældet, da kanalen spillede en friseret udgave af den amerikanske rapper Snoop Doggs nummer ’Signs’, hvor også popdrengen Justin Timberlake medvirker. »I tilfældet med Snoop spillede vi clean-versionen et par gange, fordi nummeret havde så høj prioritet. Vi tænkte, at det var bedre at kunne spille 99 procent af nummeret end nul procent«. Nogle gange opdager P3’s medarbejdere ikke censuren, før nummeret er spillet. »Det kan være et enkelt ord, der er blevet bippet ud eller fjernet eller erstattet med en anden lyd. Og hvis vi ikke kender originalen, kan det jo være svært at høre«, siger Lars Trillingsgaard. Sange får ny tekst Ifølge Ole Reitov, som repræsenterer den internationale anti-censurorganisation Freemuse, bliver mange kunstnere i udlandet tvunget til at underskrive en kontrakt med pladeselskabet om, at de går med til at indspille flere versioner af deres sange. Her er der altså ikke bare tale om ord, der fjernes fra en tekst eller overdøves af en anden lyd – men om sange, hvor tekstens ord byttes ud med helt nye. Han påpeger dog, at man ikke altid skal have ondt af de kunstnere, der bliver udsat for censur. »Der er folk i USA, der taler om de økonomiske interesser i at blive censureret, fordi censuren fører til presseomtale«. Hvis de rensede versioner en sjælden gang ender på P3, ender de til gengæld aldrig på hylderne i pladebutikken Blackout, der specialiserer sig i hiphop. Det fortæller butikkens ejer, Christian Grubert, der også anmelder hiphop på musikbladet Gaffa: »Vi rører slet ikke clean-versionen af albums. Der er ingen, der gider have den. Fordi det er jo fjollet at købe en rapplade og høre på en censureret version, hvor der er biplyde, eller hvor ordet er fjernet. Det ødelægger jo musikken«.
