Claudio Magris’ seneste roman på dansk er en storslået mangestemmig fortælling om håb, der overlever utopiernes undergang, de største grusomheder og de mest nedrige forræderier.

Det er en eventyrlig roman om rejser i rum og tid, om på münchaussensk vis at opfinde sit eget liv på trods af al fornuft og alle realiteter og om konkrete historiske begivenheder, der smelter sammen på tværs af epokerne og forenes med stof fra de græske myter og den store europæiske litteratur i én lang vanvidsmonolog. Historien begynder tæt på vor tid på et psykiatrisk hospital i Magris’ hjemby, den italiensk-slavisk-østrigske havneby Trieste, hvor den gamle italienske kommunist Salvatore Cippico fortæller overlægen sin livshistorie.