»Arrivederci Franz, jeg er fra vid og sans«, sang Ulla Pia med så uudslettelig effekt i de Herrens år omkring 1970: »Nu må jeg rejse min vej / skønt jeg elsker dig / min ferie er slut for mig«. Ulla Pia var ikke den eneste, der sang 'Arrivederci Franz', det gjorde Birte Kjær også og typisk de tyskere, som datidens dansktoppere huggede sangene hos. Ti nye titler hvert halve år Men det er Ulla Pias version, der nu udkommer som cd-album hos EMI Music i serien Diamanter, en serie der blev lanceret i efteråret, og som tænkes suppleret med ti nye titler omtrent hvert halve år. De andre aktuelle gamle titler, der udkommer 24. april, er Sir Henry & His Butlers med 'Sweet Lucinda', 'Tårerne der faldt' med Lollipops, 'Ud på flisen Karoline' med Blue Boys, 'Gyldne evergreens' med evigtunge Bjørn Tidmand, 'Viser og sange' med Otto Hænning, 'Der er nu noget ved piger' med Preben Kaas, 'Monologer og taler' med Ebbe Rode i den mere finkulturelle ende og - måske af størst kulturhistorisk vigtighed: Brødrene Winklers plade 'Jørgen og Gustav'. Platin til Four Jacks »Det er kundegruppen 50+, som udgivelserne henvender sig til«, siger Benedicte Vangsgaard fra EMI Music, som dog i nogen grad gør regning uden vært over for en 45-årig interviewer, der allerede er begyndt at spare op. »Hvor mange vi kan sælge af dem, ved jeg ikke, men da vi udsendte vores Four Jacks-boks, solgte den platin, altså 40.000 eksemplarer. Så der er et publikum til den slags musik«. De evigt kære dansktoptitler, der altså i efteråret blev indledt med navne som Keld & the Donkeys og de urimeligt glemte Alice & Rita ('Sukkertoppen Fireogfyrre Nul Nul Fem' hed et megahit), lægger sig i kølvandet på en verdensomspændende trend, der omfatter renæssancer for gamle tegneseriefigurer, folkekomediske filmkoncepter m.m. Og det har vist sig at være sørgeligt umuligt at genskabe uskylden fra forne tider, når man anno 2006 sætter sig ned med den ambition at skrive - og især udføre! - en sang som 'Den knaldrøde gummibåd' eller 'Løb Samson løb'. Derfor: tilbage på amagerhylden og hiv noget Gitte ned - eller noget Birte eller Bjørn. Penge til kunstnerne Og så er det vel nærmest omkostningsneutralt, er det ikke, Benedicte, at udsende de gamle plader, I allerede har betalt for én gang? »Altså, kunstnerne får jo noget ...«, siger Vangsgaard tøvende, mens hun finder papirerne frem. Er sangene digitalt ... optimerede? Eller hvad det hedder? »Nej, men de er remasterede«. Så det er ... bare den rene musik?

»Ja, for på den måde holder vi prisen nede, så de bliver attraktive«. Juvelen i turbanen i EMI's nye Diamantserie bliver en firedobbelt boks med Gitte Hænning-sange 1958-65. Den samlede pris bliver cirka, hvad én nyindspillet cd koster.