0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DR lægger arkiv på nettet

Radiodirektør Leif Lønsmann regner med, at danskerne kan søge i klip fra gamle udsendelser allerede til næste år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

570.000 timers gammelt tv kan være på vej på nettet. (Arkivfoto)

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For nogle uger siden markerede Danmarks Radio 40-året for Poul Henningsens død i ’Radioklassikeren’ på P1 – sådan rundt regnet 55 minutter med udvalgte klip, hvor PH snakker løs om sin berømte lampe, sin mor Agnes Henningsen og sine revyer.

Men tænk, hvis PH-entusiaster selv kunne have valgt til og fra. Hvis de kunne have bladret frit gennem alt historisk materiale om og med PH, både radio og tv, og samlet det hele med nogle få tastetryk og museklik på en hjemmeside. Og hørt og set hele baduljen derhjemme, ganske gratis.

Og tænk, hvis de – og alle os andre – også kunne have set ’Eldorado’ med Jørgen Mylius fra 1980’erne, hørt Jens Otto Krags EF-tale fra 1972 eller en reportage med en brunkulsfamilie fra 1930’erne. Eller alt muligt andet fra radio- og tv-arven. Måske alt andet.

Det kan vi ikke. Endnu. Men Danmarks Radio er i gang med at gøre sine i alt 570.000 timer gamle radio- og tv-klip digitale som et gigantisk arkiv, alle danskere skal kunne fråse i på internettet.

DR’s radiodirektør, Leif Lønsmann, fortæller nu, at de første titusinder af klip kan åbne på en hjemmeside i 2008.

»Teknikken er der, og jeg forventer et juridisk gennembrud meget snart omkring ophavsret til de gamle ting. Derefter venter vi kun på, at vi har digitaliseret et tilpas stort materiale, så folk faktisk fornemmer, at de kan finde noget, når de går ind og søger«, siger han.

Danmark er ikke det eneste europæiske land, der arbejder på den slags storstilede projekter. I Storbritannien meldte BBC i denne weekend ud, at de nu er klar med en plan om at lægge hele deres enorme arkiv af licensbetalt radio og tv fra det tyvende århundrede ud på nettet. I avisen The Observer lovede en glad BBC-direktør blandt andet sine licensbetalere et interview med John Lennon og Yoko Ono, en optagelse med Martin Luther King kort før attentatet mod ham og en indspilning af ’Othello’ fra 1981 med Anthony Hopkins i hovedrollen.

Dyr fornøjelse
Men indtil nu har de gamle europæiske public service-huse dog haft de samme problemer. Det første er arbejdskraft og teknik – og dermed penge. Danmarks Radio har beregnet, at det koster 284 millioner kroner at digitalisere det samlede arkiv. I medieforliget for de næste fire år har DR fået 75 millioner eller en fjerdedel af pengene.

»Men det gode er, at problemet ikke vokser, fordi alt jo bliver optaget digitalt i dag. Så hvis vi får penge i samme tempo i fremtiden, har vi ædt os igennem det hele om 16 år«, siger Leif Lønsmann.

Nogle optagelser haster dog mere end andre. DR’s radioarkiv sygner hen på alt fra knirkende lakplader til digitale bånd fra 1980’erne, som allerede nu forvitrer. En del tv-optagelser ligger på gamle bånd, som DR kun kan afspille på to-tre maskiner, der ikke fremstilles reservedele til længere, og den eneste tekniker, der kan lappe dem sammen, nærmer sig pensionsalderen.

»Noget er et kapløb med tiden, og andet kræver også en tung restaureringsproces«, siger arkivchef Jette Bork.

Unik kulturhistorie
Derfor kan DR ikke kun vægte det mest interessante. Kulturministeriet kommer med en plan for prioriteringen senere på foråret. Men når man ser bort fra redningsarbejdet for de mest sårbare optagelser, har radiodirektør Leif Lønsmann nogle ønsker.

»Vi skal for eksempel hurtigt have alle radioaviserne på plads, så man kan høre 11. september 2001 eller besættelsen af Budapest i 1956. Men reportager fra hverdagslivet er også vigtige. Og selv om folk har gjort grin med Jørn Hjortings udsendelser, gemmer de på unik dansk kulturhistorie, fordi de viser, hvad der har optaget danskere, når de har ringet ind gennem årtier«, siger han.

Den sidste forhindring har været de rettigheder, som journalister, kunstnere og andre har til deres gamle udsendelser. Den side af sagen har givet jurister hos Danmarks Radio, BBC og andre europæiske public service-huse grå hår i hovedet i mange år.

»Men nu er vi nået så langt, at jeg ser positivt på den del«, siger Leif Lønsmann.

Han regner med, at danskerne kan søge via DR’s hjemmeside fra 2008 – i et åbent arkiv med de første titusinder af optagelser, der de kommende år vil vokse mod de i alt 570.000 timer med gamle klip.