Hej og tralulalaj, din gamle gadesanger. »Hej med dig, din bladsmører. Er I ved at komme jer over jeres hurtige sædafgang over ’X Factor’, eller hvad?« Det er mig, der er Djævlens Advokat, og dig, der var gadesanger i Paris, hvor du kunne krænge dine børnerim ud over Seinen med et stort smil og stadig ligne en, der havde noget på hjerte. »Hvad jeg har på hjerte, harmonerer meget godt med mit til tider barnlige sprog. Jeg er jo en glad mand, ikke?«. Jo tak. Teksterne på dit nye album får Thomas Helmig til at lyde klog, når han står derude og banker på. »Jeg synes, der er gode tekster på min nye plade, og jeg kan bedre lide fester end doktorafhandlinger, når det er lørdag aften, og der skal drikkes øller. Jeg ved godt, at I ansætter anmeldere, der foretrækker professorater og dybe tallerkner, men jeg kan godt lide spisepinde og vingummisutter«. Ja, og en af dine børnesange hedder ’Slik’, hvor du synger »Hvis jeg var barn, og du var slik«. Er du sikker på, at det er lovligt at koble barndomserindringer om slik sammen med voksen liderbasselyst? »Den er på kanten, men det er også der, det bliver sjovest; at der er nogle unger, der kan sætte den sang på og synes, den handler om slik, og når så deres forældre hører den, handler den om noget helt andet. Så det er en sang for hele familien med et glimt i øjet«. En sang for hele familien? »Kys mine Kinder æg, og giv mit svin gummi, før du får mælkeskæg, slik«. »Alle kan få det ud af den, de har lyst til. For mig handler den om ikke at kunne få fat i en pige. Vi lever i et samfund, hvor det er svært at finde en kæreste, hvis man er overvægtig og godt kan lide slik. Den her sang var skrevet i en ordentlig vodkabrandert, hvor jeg var ked af at føle mig for tyk til at få hende, jeg ville have«. Er det ikke på tide at erkende, at verden er fyldt med voksne problemer? »Nej, det vil jeg sgu’ ikke være med til. Hvis man er en fornuftig dreng, kan man godt tackle de voksne problemer med en barnlig attitude. Det er små ting mellem dig og din kæreste, der er det smukkeste, der findes. Den glæde, de ting kan skabe, tror jeg kan redde verden«. Hvorfor så bo i en storby? Der findes parcelhuskaserner til landsbytosser som dig. »Jeg er født og opvokset i København og lader mig ikke skræmme af journalister, der flytter til byen og beholder deres dialekt«. Men når verden står i brand, flygter du på weekendtur til Oslo, som du indrømmer i en sang. »Hvis man ikke lige arbejder på en avis eller på Christiansborg, kan du ikke gøre noget ved problematikken i Mellemøsten. Det, som vi almindelige mennesker kan gøre, er at sørge for, at vores nærmeste har det godt, og håbe på, at den energi spreder sig. Hvis jeg starter min kærestes dag med at lave hende et ordentligt morgenmåltid og give hende et stort kys, så starter hendes dag rigtig godt«. Synger du nu? »Nej, men det er sådan nogle ting, jeg har med på min plade. Og så kan det godt være, det er i et sprog, hvor selv børn kan være med, men du er nødt til at have alle med, hvis du vil gøre en forskel. Så kan du ikke være elitær. Undskyld mig, og undskyld til alle de anmeldere, der mener, man skal være intellektuel, men hvis du kobler 95 procent af befolkningen fra, så får du ikke ændret en skid«. Og med de ord vil jeg lade dig afslutte interviewet. »Må jeg ikke slutte med nogle andre ord?« Værsgo. »Jeg er helt sikker på, at Thomas Helmig gør en større forskel end Michael Strunge, så fuck jer«.