»Jeg aner ikke, hvad kunst er«, siger spiludvikler Arnt Jensen, der netop har fået Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. Han og hans firma 'Underholdningsbranchen' er snart klar med spilllet 'Limbo' - arkivfoto.
Foto: FINN FRANDSEN

»Jeg aner ikke, hvad kunst er«, siger spiludvikler Arnt Jensen, der netop har fået Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. Han og hans firma 'Underholdningsbranchen' er snart klar med spilllet 'Limbo' - arkivfoto.

Kultur

Udvikler af computerspil får kunststipendium

Statens Kunstfond har uddelt 25 treårige arbejdsstipendier til lovende danske kunstnere. En af dem udvikler computerspil.

Kultur

Den moderne verden er for alvor rykket ind i kunsten.

Den ene af de 25 modtagere af Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendier er udvikleren af moderne computerspil, Arnt Jensen, f. 1971, som de seneste fire år har arbejdet på adventurespillet ’Limbo’.

»Det er fantastisk at få det treårige stipendium. Det er fedt at få opbakning, og det bekræfter mig i, at jeg gør det rigtige. For mig er det vigtige at få min vision ud, for man skal være meget vedholdende, når der i sådan et projekt næsten ikke er andet end forhindringer, men indimellem får man så lidt medvind«, siger Arnt Jensen, som får stipendiet i gruppen for kunsthåndværkere og designere.

Indhold for færre penge
Han er selv vokset op med de moderne spil, og ser frem til at kunne udvikle nye spil, hvor indgangen er mere kunstnerisk, end det ofte er tilfældet i spilindustrien.

»Jeg vil gerne gå imod strømmen og måske lave spil til nogle mere modne spillere«.

Nogle spilproducenter taler om, at der skal investeres op imod 100 mio. kr., før et spil kan komme på markedet?

»Ja, men der vil vi også gerne gå en anden vej, for vi mener, man godt kan skabe indhold for færre penge«, siger Arnt Jensen.

»Jeg aner ikke, hvad kunst er«
Han forholder sig overhovedet ikke til, om udviklingen af computerspil er kunst eller ej, eller hvor meget kunst genren i givet fald indeholder. Det er der en meget god grund til.

»Jeg ved, jeg har en evne til at leve mig ind i universer og skabe noget nyt derinde, men om det er kunst, ved jeg ikke. Jeg aner ikke, hvad kunst er, og jeg har aldrig forstået det. Nogle gange går jeg på kunstudstillinger, men jeg ved ikke, hvad der foregår«, siger Arnt Jensen.

Synnøve Søe: Den grimme ælling
For forfatteren Synnøve Søe, f. 1962, er anerkendelsen af hende som kunstner det allervigtigste. Selvfølgelig kan hun godt bruge de 280.000 kr. om året i tre år, men det store skulderklap til forfatterskabet er det vigtigste for hende.

»Jeg vrælede af lykke, da jeg fik brevet. Jeg er jo lidt den grimme ælling i den verden, og pengene giver mig en kæmpestor ro til at arbejde. Frem til udgivelsen af ’Når den blå hane galer’ holdt jeg udgivelsespause i 12 år, men jeg har altid haft mange manuskripter liggende, og nu kan jeg forhåbentlig få gjort nogle af dem færdige. For nylig blev jeg færdig med et romanmanuskript, men det skal måske skrives igennem igen«, siger Synnøve Søe, som senest fik udgivet den kritikerroste roman ’Drengen på stigen’.

Jepsen afprøver nye felter
For forfatteren Erling Jepsen giver det treårige arbejdsstipendium mulighed for at afprøve helt nye felter, hvor han ikke trækker så hårdt på sine egne sønderjyske erindringer, som tilfældet har været med romaner som ’Kunsten at græde i kor’ og ’Med venlig deltagelse’.

Det seneste år har han arbejdet på en roman, hvor der er to grundregler.

»Den må ikke foregå i Sønderjylland, og konflikten mellem forældre og børn må ikke være hovedkonflikten. Og så bliver det jo svært«, siger Erling Jepsen, som regner med at bruge endnu et år på at skrive romanen, der foregår i nutiden i København.

Ung, lovende og 52 år
Erling Jepsen er i dag 52 år, men som romanforfatter ser han sig stadig som en af de unge og lovende. Indtil sit gennembrud som romanforfatter var han kendt som dramatiker, og som sådan han har flere gange søgt om det treårige arbejdsstipendium. Uden held.

»Jeg har søgt inden for både drama og film, men nu prøvede jeg litteraturen, og de syntes altså, jeg var god nok. For mig er det en stor anerkendelse. Det er som at blive en del af det gode selskab. Som dramatiker ville jeg gerne have haft noget af den succes, jeg i dag har fået som forfatter, for jeg har jo knoklet i mange år. Adskillige af mine gamle dramatikerkolleger har jo fået det treårige arbejdsstipendium, men jeg har aldrig fået det, og det har jeg da været godt sur over«, siger Erling Jepsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce