Krazy Kat

Lyt til artiklen

Hunden elsker katten, og katten tilbeder musen; men musen elsker kun sig selv og at kyle mursten i hovedet på katten – hvorpå hunden, der også er strisser, knalder staven i hovedet på musen og burer den inde.

Denne naturstridige, animalske ménage à trois er det enkle grundmønster for den tegneserie, New Orleans-creoleren George Herriman (1880-1944) først påbegyndte lidt henkastet i 1910 på »en stribe tiloversblevent papir« under en anden serie, ’The Dingbat Family’, i New York Journal.

Men i 1913 fik Krazy Kat, musen Ignatz og strømerhunden Offisa Pupp deres egen hverdagsstribe plus en hel søndagsside.

Logiske grundproblemer
Modsætningernes afhængighed af hinanden, fra misantropisk ensomhed til poetisk længsel efter fællesskab, varieres her uendeligt i kombination af kunstnerisk legelyst og eksistentielle grundspørgsmål, spejlet både i dialogen og selve stregen.

En surrealistisk version af Navajo-ørkenen, hvor Herriman selv boede mange år af sit liv, danner baggrund for skæve flader og ’indsatte’ ruder, der udnytter alle muligheder for, at fiktionen spejler, punkterer og gør opmærksom på sig selv som illusionsmageri.

Mens dialogen rejser logiske grundproblemer: »I do witch to be alone mit’ my ’tott’«, siger Krazy tankefuldt i den tilnærmede ’lydskrift’, der har været tegneseriens siden ’Yellow Kid’. Men Ignatz svarer: »How can you be alone if you have a ’thought’ with you?«.

Elsket af Picasso

Metabevidsthed er seriens mindste kunst – som når Ignatz gemmer sin mursten bag det papir, serien er tegnet på; eller Krazy råber til tegnerens unger, at de ikke må lege med blækhuset – og trasker kulsort og dyngvåd videre i næste rude.

For ikke at tale om Ignatz’ skinhellige påstand om, at en blot »tegnet mursten« ikke kan kyles i nakken på nogen – så sku’ det da være på en lige så tegnet kat.

Herriman kom til at tegne ’Krazy Kat’ i over tredive år, og ingen efter ham – den var ikke til at gøre efter. Seriens minimalisme var elsket af Picasso, dens skæve anarkisme hyldet af beatforfatteren Jack Kerouac – og uden den kunne hverken Mickey Mouse eller Fritz the Cat, Radiserne eller Steen og Stoffer have været tænkt eller tegnet, som de blev det.

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her