Hvad der er op eller ned i vores verden, hvad der er uden om den, hvordan vi bedst forvalter den, og hvor vi hver for sig har vores plads i den . . . dé spørgsmål handler jo det meste af filosofiens historie om.
Men at tegneserien også kan stille spørgsmålene på spidsen, viser ’Tårnet’, et af de tidligste og mest vellykkede i rækken af seriealbum om ’Hemmelighedsfulde byer’. Som igen er et af de seneste tre tiårs mest interessante eksperimenter med at udvide tegneseriemediets grænser:
Kan vores grundlæggende usikre erkendelse omskrives til (en leg med) både kunstartens grænser og vores fysiske, rumlige omgivelser? Kan bygninger, byplaner, landskaber ligefrem blive de egentlige ’hovedpersoner’ i en billedfortælling? Manuskriptforfatteren og tegneserieanalytiker Benoit Peeters (f. 1958) og den arkitektuddannede tegner Francois Schuiten (f. 1956), begge belgiere ligesom surrealisten Magritte og jugendarkitekten Horta, svarer ja til begge spørgsmål: Grænserne mellem fiktion og fysisk realitet, mellem tegning og foto, diskuteres i ’Det skæve barn’ (1996); mellem menneske og landskab i ’Den usynlige grænse’ (2002, dansk 2006); mellem fiktionens og virkelighedens Bruxelles i ’Brüsel’ (og mellem København og ’Københaven’ i ’Vejen til Armilia’); og mellem mennesket og dets skygge, dets fremtræden for andres øjne, i ’L’ombre d’un homme’ (1999, ikke dansk udg.).
Minutiøse pennetegninger
Seriens surrealistiske træk – også forskudte proportioner, andre naturlove osv. – smelter vellykket ind i en afsluttet (om end ikke ligefrem forklarlig!) fortælling i ’Tårnet’ og ’Uro i Urbicande’, bind to og tre på dansk begge i 1987. I sidstnævnte breder en kubestruktur sig ved knopskydning og helt i strid med det fascistoidt kontrolliderlige bystyres plan. Mens de minutiøse pennetegninger i ’Tårnet’ – tæt på xylografierne fra for-forrige århundredes tryksager – viser os Giovanni Battista, som i tredive års ensom kamp mod forfaldet har vedligeholdt sin sektor af et vidtløftigt, ja, uoverskueligt bygningsværk: den ene sektor kan ikke kommunikere med den anden, det ene niveau aner ikke, hvad der foregår på andre niveauer.
Da han opgiver at vente og selv opsøger inspektøren, viser tårnets orden = hans verdensbillede sig at være en illusion, han gør bedst i at bryde ud af – men det kan han kun ved Milenas hjælp. Ligesom landsmanden Comès’ i ’Tavshed’ (avisen i tirsdags) udlægger Peeters og Schuiten syndefaldet som vejen til kundskab, kærlighed og ansvar for sit eget liv – trods vedvarende usikkerhed på, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen ...
Peeters & Schuiten: Hemmelighedsfulde byer 1-7 er udkommet hos Carlsen if 1982-1996, mens Faraos Cigarer har udgivet Den usynlige grænse. En art manual til universet fås på fransk: ’Le guide des Cités’ (Casterman, Bruxelles, 1996). www pol.dk/stregkoder.
