Det tredelte emblem for atomkraft og en urskive med viserne stadig tættere på 12 er 2 af de 3 cirkelformede symboler, der binder den store og sørgelige fortælling om The Watchmen sammen.
Symboler på angsten for overhængende tilintetgørelse, umiddelbart forestående dommedag:
»Enden er nær«, står der også på det skilt, en af de centrale figurer bærer rundt i gaderne, når han er i civil. I arbejdstøjet hedder han Rohrschach og har ansigtet dækket af en dug, der viser stadig skiftende klatbilleder, deforme men af »frygtindgydende symmetri«, som det hedder med et citat af William Blake. Juvenal, Bob Dylan, John Cale og Elvis Costello leverer andre ekkoer. Rohrschach er ingen superhelt, han lader bare som om. Som sin gruppes sidste repræsenterer han stadig aktivt drømmen om, at maskerede enkeltpersoner med superkræfter kan overvåge vores liv og ondulere verdens ondskab for os. Den drøm opstod i 1938 – samtidig med udgivelsen af de første Superman-striber – læser vi i fortællingens uddrag af en dagbog, ført af en af disse super-wannabes. ’Watchmen’ spiller tvetydigt på ’overvågningen’ og ’uret’, der er ved at falde i slag. Et overlevelseskorps – som de florerede i superhefterne på den tid – eller varsler om undergangen?
Verdenshistorie
Seriens første afsnit blev trykt i 1986, samme år som Reagan og Gorbatjovs Reykjavik-skridt til nedrustning af den kolde krigs terrorbalance. I 1987 udkom de 12 afsnit samlet som graphic novel med sine billeder af – kun delvist kontrafaktisk – verdenshistorie: Stillehavskrig, Vietnamkrig, Sovjetinvasion i Afghanistan osv. Alt anskuet i flashbacks med de latterlige eller rent asociale personager, hvis personlige hang-ups fik dem til 1939-1947 at gi’ den som superheltene Komikeren, Natuglen, Hævneren, Kaptajn Metropolis, Silkesværmeren osv. I seriens nutid virker stadig Dr. Manhattan, en lysegrøn og splitternøgen kæmpe – eller ’omvandrende brintbombe’ – der inkarnerer den store hybris: menneskers leg med kræfter, der er større end os og kan knuse klodens liv. Eller frelse det?
Med sin strengt nøgterne streg og rudeopdeling af siderne har britiske Dave Gibbons (f. 1949) skabt et bevidst kontrapunkt til vilde visioner og apokalyptisk angst i den også formeksperimenterende historie af landsmanden Alan Moore (f. 1953). Ved siden af Neil Gaiman er Moore den vigtigste tekstforfatter i 1980’ernes engelsksprogede fornyelse af seriekunsten med udvikling af de lange billedfortællinger – ’V for Vendetta’ og ’From Hell’ er andre Moore-hovedværker.
Det tredje cirkelsymbol? Det står for vores underholdnings- og forbrugersamfunds ligeglade selvdestruktion: En gul smiley, uforstyrreligt lalleglad trods et ildevarslende stænk af blod hen over det ene prikøje!
Alan Moore og Dave Gibbons: Watchmen udkom på dansk i 2006 (Egmont Serieforlaget). 6 kapitler blev i 1989 udgivet i lige så mange bind med fællestitlen Vogterne (Interpresse). www pol.dk/stregkoder.
fortsæt med at læse
