Tegneserier er ’bare for børn’, tror nogle mennesker stadig, men selv om titlen her lyder som en bekræftelse, kunne intet være mere fejlagtigt:
I Loisels udgave af ’Peter Pan’ rummer ’barnefantasien’ om alfer, nisser og fabelvæsener også alle de onde drømme om fortabelse, glemslens mørke, glubske rovdyr og værst af alle: de voksne!
Bag 1800-tallets guldrandede børneklassikere som ’Pinocchio’ og ’Frændeløs’, for ikke at tale om ulvebarnet Mowgli i ’Junglebogen’, lå jo en grum virkelighed, især selvfølgelig i underklassen: Efter en stor skala – der kan måle sig med børns vilkår i nogle ulande nu – blev Europas fattige børn dengang udnyttet, misbrugt og vanrøgtet; med eller uden forældre strejfede de om i by og på land, analfabetiske og alkoholiserede; eller de forsvandt slet og ret sporløst, bukket under for sult, kulde eller rovdyr, kidnappet som slaver eller bare misbrugt, myrdet og smidt væk.
Dén virkelighed gjorde Disney-studierne ikke meget ud af, da de genopfandt skotske P.M. Barries store scene- og romansucces fra 1907 og 1911, dryssede Klokkeblomsts tryllestøv på os alle og tog os med på flyveturen til anden stjerne til højre i mælkevejen – Ønskeøen, eller som det nok så ildevarslende hedder i originalen: Neverland.
Dér foregår også store dele af franske Régis Loisels (f. 1952) seks album om Peter Pan (1990-2004). Eller Peter og Pan, for i de første bind anføres øens fabelvæsener af en snarrådig faun med bukkeben og panfløjte, hvis død Peter føler sig skyldig i – og som han derfor påtager sig at være inkarnation af (og dét i meget bogstavelig forstand). Peter kommer nemlig fra seriens anden location, fattigkvartererne i Barries eller snarere Dickens’ og især Jack the Rippers London. Derfra henter han i tidens fylde (bind 4) også de forældreløse proletarunger, der her spiller samme rolle som den borgerlige familie Darlings børn hos Barrie og Disney. Og derfra kommer også ærkefjenden kaptajn Klo – et sidestykke til Darth Vaders rolle i Luke Skywalkers liv. Krokodillen, her Vogteren af øens skat, kommer derimod direkte ud af vores værste, bloddryppende mareridt!
Resultatet er frapperende: Barrie møder Disney møder Freud møder Marx. I overlegen, ja, lapset og uskrømtet erotisk streg og farveføring – allerede demonstreret i tegnerens fantasyserie, ’Jagten på tidsfuglen’ (hvis fabeldyr er flyttet med til Ønskeøen) – og med dynamisk filmvekslen i vinkler og beskæring leverer Loisel på én gang humor, rædsel og eftertanke. Det farverige eventyr om en drengs modning i fantasiens rum, men for voksne – og samtidig et socialt røntgenbillede af elendighedens livsfarlige voksenverden, som drengen klogt nok vrager til fordel for utopien.
Men faren såvel som alfen, havfruen og nissen flytter med.
Regis Loisel: Peter Pan 1-6 (Carlsen Comics, 1992-2004).
