Kulturminister Brian Mikkelsen (K) overholder ikke den lov, som han selv forvalter, og det kan koste flere af de københavnske storbyteatre livet. For snart et halvt år siden udløb fristen for, hvornår kulturministeren senest skulle have et forslag klar til, hvor mange penge de 11 små storbyteatre i København kan modtage fra staten de næste fire år fra 1. januar 2009. Men et halvt år efter ved teatrene stadig ikke, om de er købt eller solgt. Det er en åbenlys tilsidesættelse af bekendtgørelsen om de små storbyteatre, hvis overlevelse ligger i hænderne på kommunen og Kulturministeriet. Professor i teatervidenskab på Aalborg Universitet Jørn Langsted mener, at kulturministeren har sovet i timen. Og det har konsekvenser for teatrene. »Det er dybt forargeligt, at ministeren ikke overholder hovedintentionen i loven om, at teatrene skal have tid til at planlægge. Det har de ikke nu, og det forvrider konkurrencen. Han river aftalen i stykker og smider den på gulvet«, siger Jørn Langsted. Sikring mod konkurrence Da Folketinget i 1996 vedtog loven om de små storbyteatre, var hensigten, at teatrene vidste, hvor mange penge de havde fire år frem. Og når aftalerne skulle fornyes, skrev politikerne ind i loven, at det skulle ske senest et år før. Det skal sikre dem i konkurrencen mod de større teatre, film- og tv-produktioner. Alle jagter de dygtigste skuespillere og instruktører, derfor skal man være hurtigt ude. Men når teatrene ikke ved, hvor mange penge de kan råde over, er det mere end svært at planlægge og lave aftaler. Problemet bliver ikke mindre af, at teatrene netop i foråret lægger repertoire for det kommende efterår og forår. Både Jørn Langsted og Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører, Mogens Jensen, mistænker ministeren for, at langtrækkeriet og tilsidesættelsen af loven skyldes den verserende strid mellem kulturministeren og Københavns Kommune. Uanset hvad rammer det de små storbyteatre. Formanden for Kunstrådets Scenekunstudvalg, Mikkel Harder Munck-Hansen, fortæller, at de små storbyteatre i forvejen har store problemer, fordi tilskuddet ikke er steget de seneste 12 år, selv om det er blevet omkring 20 procent dyrere at lave teater. Oveni kommer nu ministerens lovbrud. »Det er meget uheldigt, at det her sker. Nu må kommunen og ministeriet få løst problemet«, siger han. Svært for børneteatre De seneste fire år har de små storbyteatre samlet fået 35 mio. kr. – 16 fra staten og 19 fra kommunen – om året, men Mikkel Harder vurderer, at der er behov for omkring 50 mio. kr. i alt, hvis niveauet skal fastholdes og teatrene fortsat skal trække 275.000 teatergængere til. Hvis de altså stadig eksisterer efter årsskiftet. Især børneteateret kan lide skade, fordi hovedparten af hovedstadens scener for de små lever som små storbyteatre. Og er afhængige af de penge, der følger med. Ifølge kultur- og fritidsviceborgmester i København Simon Strange (S) tegner fremtiden ikke lys for de 11 små storbyteatre. Han deler scenekunstudvalgets formands analyse, og ifølge Simon Strange risikerer minimum to af teatrene at miste deres tilskud, hvis ikke der bevilges flere penge. »Ministerens manglende udmelding er hamrende uanstændig. Vi kender ikke den økonomiske ramme og ved derfor ikke, hvor mange teatre vi skal have fra næste år. Det er uansvarligt at lade teatrene lave budgetter, uden at de ved, hvad de har af penge«. Brian Mikkelsen ville i går ikke tale med Politiken, men oplyser via sin spindoktor, at de små storbyteatre næste år vil modtage samme beløb fra ministeriet som hidtil.