Efter fem årtusinders slid fra regn, blæst, planter, dyr og mennesker trænger mange af de danske jættestuer til en kærlig hånd. Derfor bevilger Folketinget cirka en million kroner, som arkæologer fra Nationalmuseet har til rådighed til at restaurere de gamle gravmonumenter. Det drejer sig om to på Vestsjælland ved henholdsvis Svebølle og Ugerløse og en ved Nimtofte på Djursland. Ifølge Kulturarvstyrelsen er de pågældende jættestuer forfaldne, tilvoksede eller utætte, så regnvandet siver ind og lægger sig i bunden af gravkammeret. En af dem bliver brugt af mindre børn som hule, selv om den er farlig at opholde sig i. Derfor skal de nu renses og ryddes for krat, og væltede sten skal rejses, så de bliver sikre at færdes i. Ved en af jættestuerne skal der lægges en membran, så regnvand ikke siver ned i gravkammeret. Ældre end pyramiderne Jættestuerne hører til de ældste gravhøje. De er nogle hundrede år ældre end pyramiderne i Egypten, men samtidig mere avancerede end de gravhøje, der blev bygget siden. De består af et gravkammer, som er bygget op af store sten, der kan veje op til ti eller tyve ton. Uden på kammeret ligger selve gravhøjen. Den er bygget af en masse lag af forskellige materialer, som beskytter graven og holder den tør og tæt. »De er den ældste arkitektur, vi har i Danmark. Deres konstruktion er meget avanceret. Dem, der har fået lov at stå uberørt, er stadig tætte og tørre indeni«, forklarer Torben Dehn, der er arkæolog i Kulturarvstyrelsen. Troede jætter havde bygget dem Trods navnet er jættestuerne ikke bygget af jætter, altså kæmper.
Men indtil for cirka 300 år siden kunne man ikke forestille sig, at mennesker havde bygget dem. Derfor mente man, at jætter havde opført dem, deraf navnet, forklarer Torben Dehn. Jættestuerne kan være op til 30 meter i diameter og fem meter høje. Det største gravkammer, der er fundet inden i en jættestue i Danmark, var 14 meter langt og cirka 2,5 meter højt.
