Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sådan så en pornobutik på Strøget ud for 40 år siden - og lillemor ville ikke med.
Foto: ERIK GLEIE

Sådan så en pornobutik på Strøget ud for 40 år siden - og lillemor ville ikke med.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Varm, våd og villig i 40 år

Et lille, lystent land. Sådan har omverden kendt Danmark, efter vi som de første slap billedpornoen fri for fire årtier siden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag er det 40 år siden, at den daværende konservative partiformand og justitsminister Knud Thestrup frigav billed-pornoen.

Det vakte opsigt i hele verden, da vi frigjorte danskere nu kunne sælge sexmagasiner med varme, våde og villige kvinder med samme selvfølgelighed, som bagerjomfruen svinger wienerbrød over disken.

At det oven i købet var en konservative minister, der stod bag det yderst liberale forslag, var for mange ikke til at fatte.

Messe med sex - selvfølgelig... 1. juli 1969 slap vi på én gang pornoen og forargelsen løs. Danmark understregede frigivelsen med den første regulære sex-messe - Sex 69. Messen fik 400 journalister fra hele verden til at strømme til det lille, lystne land.

I dag er der - ifølge en af Politikens fotografer, som har dækket messerne - ingen forskel på at komme ind på en sexmesse eller en fødevaremesse:

»Det er fuldstændigt almindelige ægtepar, der går afslappet rundt og kigger på legetøj; vender og drejer en dildo eller tjekker prisen på en gynge, de kan kan smække deres partner op i«.

FOTO

Pornografiens største pionerer
Efter frigivelsen skabte Leo Madsen magasinet Weekendsex, og Ole Ege producerede de første danske legendariske sengekantsfilm.

»Pornofilmene har været udsat for en kolossal forandring. De er gået fra at være uskyldige striptease-film til at være elementær hardcore-porno, der kan findes overalt på nettet. Pornoen er blevet meget lettere tilgængelig«, siger Ole Ege, der er ved at lægge en sidste hånd på bogen Tabu - fra forbud til frigivelse, der udkommer på forlaget Artpeople til efteråret.

Sammen med bogen udkommer DVD’en 'Ole Ege: Den uartige dreng' - en dokumentarfilm af Torben Skjødt Jensen. I filmen vises der blandt andet klip fra en af den danske filmbranches mest kontroversielle film, 'Ornepigen Bodil', som indbragte Ole Ege prisen som bedste bidrag på den første internationale pornofilmfestival i Amsterdam 1970.

Skolepiger med hvide ankelsokker
Filmen har fået kultstatus. For Ole Ege er det et unik portræt af Bodil:

»Der er hårde scener, hvor hun både har sex med en hest, hund og gris - dog ikke samtidig. Den handler om hendes kærlighed til dyrene, fordi hun aldrig har følt sig elsket af forældrene«.

»For mange blev pornofilmene betragtet som ren pengespekulation. Det begyndte herhjemme og bredte sig til Tyskland med et hav af film om skolepiger med hvide ankelsokker og siden til Holland, der er centrum for distribution«, siger Ole Ege, der startede Det Erotiske Museum på Vesterbro, som senere blev til Museum Erotica i Købmagergade.

Frem og tilbage i nærbillede er ikke nok
Han tilføjer:

»For mig er det ikke nok med bare frem og tilbage i nærbillede. Og jeg fandt da også ud af, at jeg bedre kunne lide at fotografere kvinder uden herre på«, siger Ole Ege, der siden blev fotograf på Rapport.

De senere år er der - ifølge Ole Ege - opstået et nyt fænomen i pornobranchen: unge piger, der synes, at det er funky at være pornostjerner.

»De bliver jo klogere. Men der er ingen tvivl om, at de hjælper en masse mænd, der har det svært med damerne. Disse mænd får taget trykket«, siger Ole Ege.

Pornoen går amok

Chefredaktør for Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager, skriver i dagens leder, at bagsiden af frisindets medalje er, at pornoen ikke bare blev sat fri for 40 år siden, men gik amok.

»Frigivelsen af pornografien for 40 år siden gjorde i snæver forstand samfundet mindre snerpet og bornert. Men den frie porno har til fulde vist sig at have en destruktiv bagside, som der i disse år er sat turbo på med internettets grænseløshed«, skriver Erik Bjerager og tilføjer:

»Den frie porno blev ikke bare sat til skue i blade og på film, men er endt med at præge kulturen og samfundet med en gennemgribende seksualisering af næsten alt«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden