Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britisk avis siger undskyld for alt

Udgifterne stiger, og læserne forsvinder. London-avis forsøger at vende udviklingen med gigantisk undskyldning.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Undskyld, vi ikke har lyttet. Undskyld, vi tog jer for givet. Undskyld, vi var så negative.

De store røde bogstaver med ordet ’Sorry’ var pludselig over hele London.

På siden af dobbeltdækkerbusserne, i undergrundsstationerne og på plakater over store dele af byen i en reklamekampagne, der med et slag fik London til at tale om den avis, der engang var den britiske hovedstads foretrukne, men som i de seneste år har været så presset af konkurrence fra gratisaviser, faldende oplag og annonceindtægter, at økonomien var ved at falde fra hinanden.

Vejen til »et ærligt forhold« Det meterhøje undskyldninger var alt sammen en del af en større plan, forklarer Evening Standards nye chefredaktør Geordie Greig.

Han har været på posten i mindre end et halvt år.

»Det er meget let at lave en kampagne, hvor man klapper sig selv på ryggen og forklarer læserne, hvor god man er. Men det er set før, og vi ville noget andet og mere. Ideen var at få London til at engagere sig i deres avis igen, og det gjorde vi ved at stikke dem en undskyldning. Ikke som en kritik af, hvordan avisen var blevet ledet frem til nu, men mere som en slags chok, der ville få folk til at stoppe op og igen tænke over, hvad deres avis er værd«, siger Geordie Greig, der sammenligner Evening Standards forhold til læserne med et mangeårigt ægteskab.

»Det er lidt som et ægteskab, hvor mand og kone har været sammen i lang tid, men måske har glemt at sætte pris på hinanden. Kærligheden er der helt bestemt, men det er måske tid til at stoppe op, se nærmere på forholdet og se, hvad der ikke fungerer, komme videre og gøre noget mere ved de ting, der fungerer. Formålet var at få et mere ærligt forhold«.

Løfter og nye sektioner
Da Evening Standard havde fået Londons opmærksomhed, gik næste fase af charmeoffensiven i gang.

»Efter undskyldningerne kom løfterne. Vi lovede at lytte, at holde op med at være så negative og i det hele taget være bedre til at fejre London med alt, hvad det indebærer«, forklarer Geordie Greig.

Samtidig med kampagnen blev Evening Standard relanceret med nyt design, en række nye klummeskribenter og fem nye sektioner.

»Ændringerne skulle være så dramatiske og gennemgribende, at folk ville kunne mærke dem og tale om dem. Igen handlede det om at engagere læserne med en mere moderne avis«, fortæller chefredaktøren.

Samtidig ville Geordie Greig sikre, at Evening Standard igen fik sin plads tilbage som symbolet på nyheder fra London i byens bevidsthed.

»Avissælgerne, der står uden for undergrundsstationerne, og deres spisesedler er lige så ikoniske som røde busser og Big Ben. De er London. Når man skal vide, hvad der virkelig foregår i London, og hvad byen taler om, så kigger man på Evening Standards spisesedler. Den følelse ville jeg underbygge og få tilbage igen hos Londons læsere«.

Købt for ét pund
At Evening Standard havde brug for nye ideer, var ingen hemmelighed.

De to gratisaviser London Lite og thelondonpaper havde trængt avisen ved at gå ind på dens enemærker.

Begge var London-aviser, og i modsætning til Evening Standards pris på 50 pence (ca. 4,30 kroner) uddeles konkurrenterne gratis.

Med andre ord var Evening Standard sidste år enten lukningstruet eller billigt til salg.

Ind på scenen trådte den russiske mangemilliardær Aleksandr Lebedev. Russeren, der blandt andet også er medejer af den myrdede journalist Anna Politkovskajas tidligere arbejdsplads Novaja Gaseta, har aktier i den russiske centralbank og ejer omkring en tredjedel af Aeroflot.

Ifølge Forbes er den 49-årige russer verdens 458. rigeste person, og oven i det kommer så fortiden som højtrangeret medlem af den tidligere sovjetiske spiontjeneste KGB.

I januar annoncerede han, at han havde investeret igen og købt lidt over 75 procent af Evening Standard for den runde sum af et enkelt pund (8,60 kroner).

Det lyder muligvis ikke som den ideelle beskrivelse af en ejer, men deri tager man fejl, mener Geordie Greig.

»Aleksandr har journalistiske idealer og mener, der skal være plads til aviser som Evening Standard i et frit og demokratisk samfund. Han blander sig på ingen måde i den redaktionelle side af sagen, og vi er helt og aldeles politisk uafhængige. Jeg mener ikke, man skal dømme folk på deres fortid, men på, hvad de gør«, siger chefredaktøren.

Russisk hobbyprojekt
Der skal ikke den store økonomiske uddannelse til at se, at Aleksandr Lebedevs investering, der angiveligt er på omkring 25 millioner pund (cirka 215 mio. kroner) fordelt i portioner, formentlig ikke kommer til at kaste penge af sig i en overskuelig fremtid.

Den 181 år gamle avis taber omkring 20 millioner pund årligt (ca. 172 mio. kroner) og havde sidste år et oplagsfald på 17 procent.

På spørgsmålet, om avisen er et russisk hobbyprojekt, der har givet Aleksandr Lebedev mulighed for at indsætte sin søn, den 29-årige Jevgenij Lebedev, som administrerende direktør, eller en reel investering, trækker Geordie Greig lidt på svaret.

»Jeg vil sige det sådan, at vi heldigvis har visionære, langsigtede ejere, der ikke tænker i klassiske forretningsmodeller. Der er ikke nogen, der kommer og afkræver mig økonomiske projektioner hver tredje måned. Lebedev ser det som et privilegium at få lov til at opretholde avisen og sikre dens overlevelse«.

Efter en lille kunstpause tilføjer han:

»Betyder det, at vi er nødt til at spare på mange områder? Ja. Betyder det, at vi vil komme til at give overskud snart? Nej«, siger Geordie Greig.

Krisen kradser alle
Nogenlunde den samme melding vil man kunne høre i resten af den britiske dagspresse, hvor katastrofestemningen har bredt sig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kaster man et blik ud over de store nationale aviser som Daily Telegraph, Times, Guardian og Independent, er oplaget støt faldende.

Værst ser det ud for Independent, der har mistet over en fjerdedel af sine læsere, mens Financial Times har klaret sig bedst med et læserfrafald på 10 procent. Samlet set holdt 400.000 mennesker op med at købe en morgenavis i Storbritannien sidste år.

Mediemogulen Rupert Murdoch måtte også sidste år erkende, at NewsCorp ikke tjener penge på aviser, og derfor overvejer han at lade brugere af hans nyhedstjenester på nettet betale.

Times og Sunday Times tabte i 2008 den svimlende sum af 55,1 millioner pund (475 millioner kroner), mens gruppens traditionelt økonomiske overskudsforretninger, The Sun og News of The World, så en nedgang i indtjeningen, så den lå under tabet på Times-aviserne.

Til trøst for folk som Geordie Greig kunne NewsCorp notere sig for et tab på 13 millioner pund (112 mio. kroner) på gruppens thelondonpaper sidste år.

Perfekt storm
Det er, ifølge medieanalytiker Claire Enders fra Enders Analysis, en tendens, der bekræfter, at mediebranchen lige nu befinder sig i det, man kan kalde en perfekt storm.

Alle de værst tænkelige muligheder falder sammen og skaber ualmindeligt dårlige betingelser for aviser.

At læserne falder fra, har været en længerevarende tendens. Men nu er den økonomiske krise stødt til, og det betyder, at annonceindtægterne falder brat, samtidig med at udgifterne til at drive og trykke en avis går i vejret.

Claire Enders vurderer, at alene sidste år faldt avisernes annonceindtægter med 52 procent. Det gør ondt på de nationale aviser, men endnu mere på de lokale og regionale aviser, pointerer hun.

»I løbet af fem år vurderer vi, at omkring 1.300 regionale aviser vil dreje nøglen om«, lyder den dystre prognose fra Claire Enders.

Håbløs økonomi

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Geordie Graig er sikker på, at Evening Standard vil overleve.

I hvert fald de tre år, Aleksandr Lebedev har lovet at give penge til, men han erkender, at vilkårene for at drive avis er næsten håbløse. »Vi befinder os i, hvad der, så vidt jeg kan se, er den værste krise nogen sinde i avisdriften. Vilkårene har aldrig før været så økonomisk håbløse. Man kan vel sammenligne os lidt med ,hvordan det så ud i karetmagerbranchen, dengang automobilen blev opfundet. Hvis man ikke havde set skriften på væggen, var man ilde stedt«, siger han. Hvor fremtiden ligger henne, er noget, Geordie Graig stadig er i færd med at finde ud af, men at den hænger tæt sammen med nettet, er han ikke i tvivl om: »Det er en slags tosporet motorvej med trykt avis og internet lige nu. Hvor vi ender henne, ved vi ikke endnu. Det er en forretningsmodel, vi stadig arbejder med«. Men om regionale aviser som Evening Standard overhovedet har en lys fremtid, er noget, som medieanalytiker Claire Enders kan have sin tvivl om. »I forvejen er der en række aviser, der kun holdes i live på grund af ejerens goodwill, men det er ikke en holdbar model. For ejerne mærker også krisen. Man kan ikke basere sin avisdrift på håbet om, at der lige pludselig dukker en russisk trillionær op og redder en«, siger hun med adresse til Evening Standard.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden