Howalt: Grænsen er jo også en metafor

Grænsen ved Beierskrovej, Tønder, 17. oktober 2008, kl. 17.10. På skuret hænger en postkasse, hvor man kan meddele Skat, hvis man har købt ulovligt ind i Tyskland. Hidtil har den aldrig været brugt. Foto: Nicolai  Howalt
Grænsen ved Beierskrovej, Tønder, 17. oktober 2008, kl. 17.10. På skuret hænger en postkasse, hvor man kan meddele Skat, hvis man har købt ulovligt ind i Tyskland. Hidtil har den aldrig været brugt. Foto: Nicolai Howalt
Lyt til artiklen

Fotografen Nicolai Howalt holder mere og mere af det danske landskab. Især om efteråret, når farverne er douce, og der opstår en stilhed, som spiller sammen med det nedtonede landskab.

»Less is more nogle gange«, siger fotografen, der også elsker den forkølede danske sne, der er så tynd, at man kan se jordknoldene under den.

Nicolai Howalt er af de 14 billedkunstnere, der deltager i projektet 'Danmark under forvandling' - danmarkshistoriens største projekt. Projektet undersøger forandringer i landskabet og skal vise, hvad kunstfotografiet i Danmark kan. I 2010 munder projektet ud i en bog og en udstilling.

Danske grænser set udefra
Hvad er det danske landskab for dig?

»Det danske landskab er jo i og for sig fattigt og enormt organiseret. Men i den der fladhed og fattigdom er det danske landskab i sammenligning med andre lande generøst, fordi det er så underspillet i sin dramaturgi. I sammenligning med det skotske eller det svenske landskab er det danske en tynd kop te. Men hvis man drikker den, opstår der noget fint. Vildt er det ikke. Men nu er man begyndt at lade væltede træer være, så man skal gå hen over væltede træer for at samle svampe«.

Hvad handler det om, dit projekt i forbindelse med ’Danmark under forvandling’?

»At fotografere de danske grænser udefra i en konkret og også overført betydning. Grænsen er jo også en metafor for en masse ting. Og en følelsesmæssig barriere. Man tænker »nu går jeg ind i et andet land, hvor de taler et andet sprog«. Det handler om dannelse og bevidsthedsstyring og om, hvor forskellige vi egentlig er fra svenskere og tyskere«.

Grænser uden kontrol
Hvordan ser grænserne i Sønderjylland ud i dag?

»Mange i Sønderjylland føler, det er problematisk, at man ikke længere har grænsekontrol. Så der er opstået en masse bom-foreninger, som vedligeholder nogle bomme og maler dem rød/hvide, fordi det er kulturhistorie for dem. Grænsen er der stadig, men den er jo ikke længere kontrolleret. Derfor opstår rum, hvor grænsen har betydning for mennesker, selv om den er forandret«.

Dit projekt lyder meget konkret, men er også abstrakt?

»Det er altid interessant, synes jeg. At man på den ene side klart dokumenterer noget, men på den anden side skildrer noget abstrakt«.

Inspiration fra landskabsmaleriet

Hvor er Danmarks forvandlinger i dit projekt?

»Grænserne har jo flyttet sig frem og tilbage i Danmark. Derfor har det været vigtigt for mig at notere præcis, hvornår jeg har taget billedet. Det kan jo være, at vi om 200 år tænker, at hvor var det fjollet, at man havde en grænse mellem Danmark og Tyskland engang. For vi er jo mennesker i alle sammen, og vi bor i Europa. Og så er det sjovt at stå uden for Danmark og kigge ind over det rum, som landet er«.

Hvad inspirerer dig?

»Hvad en grænse er. At man efter en krig har lavet en grænse ved en å eller et eller andet. Og så ligger der også en inspiration fra det klassiske landskabsmaleri. Jeg har billeder, der er guldalderagtige, og som viser drømmen om, hvordan Danmark er. Som når min bedstefar sagde, at da han var dreng, skinnede solen hver dag. Og sådan nogle billeder er der i det danske landskab. Selv om der også havneudløb og grimme industrikvarterer, Jeg vil gerne vise begge dele«.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her