Nobelpristageren William Golding, som døde i 1993, vil blive husket for sin romanklassiker ’Fluernes herre’, men den litterære hæder er langtfra det eneste, han vil blive husket for i fremtiden. Og det er Golding selv, der tilsyneladende helt bevidst har valgt at fjerne enhver ansats til gloriepudsning. Da forfatteren døde, efterlod han sig upublicerede erindringer, som han skrev til sine kone. Heri ville han forklare, hvordan han havde udviklet sig til denne ’afskyelige’ person.
Satte elever op imod hinanden
I en kommende biografi om Golding fortæller den britiske kritiker og tidligere Oxford-professor John Carey, at forfatteren blandt andet indrømmer, at han som ung forsøgte at voldtage en 15-årig pige, han kendte.
Af biografien kommer det også frem, at Golding i sin egenskab af lærer med fuldt overlæg fik sine elever sat op imod hinanden, så han i en slags virkelighedens laboratorium kunne se, hvordan de opførte sig i den indbyrdes konflikt. Som The Sunday Times forleden skrev, var der tale om en slags forarbejde – bare i virkeligheden – til hans mest berømte historie fra ’Fluernes herre’, hvor en flok drenge flygter fra en ny, uhyggelig verdenskrig og forsøger at skabe en helt ny civilisation på en øde ø. Et eksperiment, der går helt, helt galt. ’Fluernes herre’ redigeret om Af den kommende biografi fremgår det også, hvordan ’Fluernes herre’ blev omredigeret, efter at den forinden var blevet afvist af en række forskellige forlag. Bogens endelige redaktør skar bl.a. romanen til, så meget materiale om atombomben forsvandt, og en af bogens centrale drengeskikkelser blev ligeledes ændret, så han ikke i alt for udpræget grad mindede om en Kristusfigur. William Goldings biograf, John Carey, har haft adgang til en lang række hidtil ukendte papirer fra forfatterens hånd. Det efterladte materiale består af hele tre upublicerede romaner, to selvbiografiske arbejder og en dagbog skrevet gennem 20 år. Dagbogen alene er på to millioner ord.
