På min blok fra den dag står der, at han griner »kokain-hektisk«. Og at han, som han sidder der høj og bred i sin smoking og sin røde charmeklud sådan en tropehed Cannes-formiddag, er »et skrummel«. Der står også, at han er »propfuld af sig selv«, noget jeg ellers gerne tilgiver kunstnere. Andre kunstnere vel at mærke. Men Tarantino ...? Det er mere op ad bakke med ham. Verden kender næppe til større filmelskere og -eksperter end ham og Martin Scorsese.

Vi har næppe nogensinde oplevet nogen, der var så utøjleligt lykkelig for at fortælle historier i billede og klip og bygger så virtuost op til klimaks efter klimaks.