38-årige Christian Dyekjær har instrueret julekalenderen 'H*A*S*H', om danske soldater på mission i Problemistan. Julekalenderen blev droppet, da DR-chefen Arne Notkin ikke fandt det sjov nok.  Arkivfoto: Sara Galbiati

38-årige Christian Dyekjær har instrueret julekalenderen 'H*A*S*H', om danske soldater på mission i Problemistan. Julekalenderen blev droppet, da DR-chefen Arne Notkin ikke fandt det sjov nok. Arkivfoto: Sara Galbiati

Kultur

H*A*S*H*-bagmand: Så drikker vi bare hjernen ud

Instruktør Christian Dyekjær druknede sorgerne i fadøl, da han fik at vide, at DR 2 ikke ville vise julekalenderen H*A*S*H.

Kultur

DR 2's ledelse valgte i denne uge at kassere den satiriske julekalender 'H*A*S*H', der skulle have været sendt i december.

DR 2-chefen Arne Notkin syntes ikke, at julekalenderen, som har kostet otte millioner kroner, var sjov nok til at komme på skærmen, og serien er derfor taget af programmet.

LÆS OGSÅ

Herunder fortæller julekalenderens instruktør Christian Dyekjær om, hvordan han har oplevet de seneste syv døgn:

Lørdag
Jeg står op kl. halv 6, for jeg skal køre min 10-årige datter til karatestævne i Nykøbing Falster. Jeg er faktisk ret smadret, for jeg kom hjem fra Los Angeles om tirsdagen og tog direkte i lydstudiet for at lægge lyd på ’H*A*S*H’ og bagefter til sådan en fokusgruppetest, hvor nogle folk skulle sige, hvad de mente om julekalenderen.

Det er jo sådan med de der test, at det er folk, man nærmest hiver ind fra gaden. Vi viste to ikke helt færdige afsnit for dem, og de blev blandet modtaget: Nogle var lidt ligeglade, andre syntes, det var noget lort, og så var der dem, der syntes, det var superfedt. Men jeg havde ingen forventninger om stående applaus, for man kan jo ikke bedømme helheden ud fra to afsnit, så der var ikke noget i den fokusgruppetest, der gjorde mig nervøs.

Til gengæld har jeg slæbt jetlagget og det der arbejde med hele vejen gennem ugen, så på et tidspunkt på karatelejren, hvor Andrea, min datter, ikke er i aktion, lægger jeg mig ude på græsplænen og falder i søvn. Og bliver vækket af en mand, der tror, jeg er faldet om og er besvimet.

Min datters karatevenindes forældre er også med dernede, så vi tager en overnatning på et vandrerhjem. Om aftenen slår vi os løs på den lokale grillbar og får en wienerschnitzel og en fadøl. Da ungerne er lagt i seng – min 8-årige datter er også med – bliver vi siddende oppe og drikker rødvin og spiser chokolade.

Søndag
Jeg står op kl. 8 og får et rundstykke i kantinen på vandrerhjemmet sammen med en masse polske og tyske håndværkere, der bor der. Så kører vi i Knuthenborg Safaripark, og ungerne er vilde med det. Det er en skidehyggelig dag.

Da vi er kommet hjem til Valby, spiser vi madder, og så læser jeg lektier med børnene, inden de skal i seng. Om aftenen sidder jeg og ser 11 afsnit af ’H*A*S*H’. De er på ti minutter hver.

BLOGH*A*S*H er en skævert

Generelt har jeg en god fornemmelse, men der er to afsnit, jeg er lidt bekymret for. De er for langsomme, faktisk lidt kedelige, men det er jo bare første gennemklip, og jeg er sikker på, at vi nok kan skærpe det, for i og med at det er dukkefilm, er der meget, man kan justere – både med stemmerne og dialogen – som man ikke ville kunne, hvis det var levende skuespillere.

Mandag
Jeg står op halv syv, spiser mysli med mælk og får en kop kaffe. Jeg kører pigerne i skole i Veksø, og på vejen tilbage afleverer jeg min bil på værksted. Der er en motorcykel, der er væltet ind i den i blæsevejr, så sidedøren er helt smadret. I stedet får jeg en lille spand af en lånebil, en Fiat Panda.

Jeg kører ind på kontoret hos Bald Film (julekalenderens koproducer hedder Niels Bald, red.) på Halmtorvet. Det ligger i nogle gamle Inco varehaller, hvor man nærmest skal sparke sig vej gennem brugte kondomer og kanyler for at komme ind.

Bjarke (Ahlstrand, DR’s projektleder på julekalenderen, red.), Niels og jeg skal holde møde med klipperne om de 11 afsnit, men Niels har sygt barn, så han kommer ikke.

Ved halvfemtiden skal jeg hente mine børn. Jeg er fodboldtræner for min yngste datters fodboldhold, så jeg skal lige træne dem. Bagefter henter jeg min anden datter og hendes veninde, som har været til karate. Vi kører mod København og bestiller pizzaer fra bilen. Jeg orker ikke at lave mad i dag. Det sker ret tit om mandagen.

Om aftenen kommer mine børn i bad og bliver lusekæmmet, for de har fået lus – og så får de gudhjælpemig også en børneormekur. De skal hjem til deres mor i morgen, og så skal de helst være lusefri.

Tirsdag
Op halv syv. Vi spiser vores mysli, og jeg kører dem i skole. Bagefter kører jeg ind på ’H*A*S*H’-kontoret, hvor jeg skal møde Carsten Rudolf, som er manuskriptforfatter. Ham har vi taget kontakt med for at høre, om han eventuelt kan skærpe noget af dialogen.

I frokostpausen når jeg til frisøren. Jeg er blevet noget langhåret – hele sommeren har jeg jo gået og optaget julekalender, så der har jeg ikke haft noget liv. Hjemme i min lejlighed ser der også totalt smadret ud. Man bliver jo opslugt af sådan en proces, og det her projekt har samtidig været under et enormt tidspres, så undervejs har vi måttet træffe nogle beslutninger, som måske ikke har været helt optimale.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men jeg har hele tiden vurderet, at projektet var så stærkt, og at det var vigtigt at lave noget om vores krig i Mellemøsten, og derfor er jeg gået med til at arbejde under dette tidspres. Min frisør glæder sig til at se julekalenderen, siger han.

Tirsdag (fortsat)
Om eftermiddagen henter jeg min bil på værkstedet, og så kører jeg ned til mine forældre, som bor syd for Roskilde, og henter mine pigers to dværgkaniner, Hugo og Bob, som er blevet passet dernede. Vi får lammekød fra mine forældres egen lille fårebesætning, og vi taler blandt andet om ’H*A*S*H’. Jeg fortæller, at Danmarks Radio er blevet usikre og bange for, hvad folk vil synes om det, og derfor har fået lavet den der fokusgruppetest.

Jeg kører hjem med kaninerne og bagefter over til min kæreste. Jeg har fem nye afsnit, som jeg skal se, så vi ser dem sammen. Hun er teaterinstruktør og er vant til at forholde sig til kunstneriske udtryk, og når man har siddet med noget så længe, kan man jo godt komme lidt i tvivl, så det er godt at vise det til nogen, der kan se det lidt udefra.

Det er jo præklippede afsnit, med dårlig lyd, men hun synes, det er superavantgarde, spændende – og helt klart ikke tryghedsskabende. Hun griner også ad det – ikke sådan noget lårklaskernoget, mere sådan kluklatter, men det er godt nok til mig. Man må godt krumme tæer over det.

Onsdag
Jeg vågner kl. 8 og får kaffe på sengen. Så tager jeg over på Halmtorvet og kører ind på parkeringspladsen samtidig med Bjarke. Han bliver siddende i sin bil og taler i telefon, og jeg kan huske, at jeg tænker, at han ser alvorlig ud.

Så kommer han ind og ser helt mærkelig ud i hovedet og spørger, om Niels og jeg ikke gider gå med over på en café i nærheden, for han har brug for lige at tale med os. Vi er kun lige kommet uden for døren, og så siger han, at Arne Notkin (chefredaktør på DR 2, red.) har taget ’H*A*S*H’ af.

Jeg tænker: Det er eddermame løgn, hvor er det syret. Det virker fuldstændig surreelt, og det slår mig, at det her er jo en historie for medierne. Jeg føler mig virkelig dårligt behandlet. Vi får at vide, at der kommer en pressemeddelelse senere på dagen.

Resten af dagen er lidt mærkelig, jeg skal jo ind og tale med klipperne og motivere dem. Det er ret svært, for før pressemeddelelsen er ude, må vi ikke fortælle dem, at det er blevet skrottet.

Onsdag (fortsat)
Bjarke tager ind til DR for at prøve at finde ud af, hvad der foregår. Vi taler sammen over telefonen et par gange. Niels tager også ud på DR for at holde møde med nogle chefer der, og jeg ved, at de også har et møde med presseafdelingen i DR.

Jeg har aftalt med Bjarke, at vi skal mødes senere, men jeg har lige halvanden time, hvor jeg tager i træningscenter og hiver og flår i nogle maskiner, så jeg kan få afreageret lidt.

Klokken 18 møder jeg Bjarke på Halmtorvet. Han læser pressemeddelelsen højt, og det sidder vi og hidser os op over. Vi bestiller nogle store fadøl og drikker dem. Så går vi over på Dyrehaven, der ligger i nærheden, og bestiller mad og flere fadøl. Jesper Bernt (seriens hovedforfatter, red.) støder til ved 23-tiden. Så drikker vi hjernen ud. Og er meget desillusionerede.

Jeg er hjemme kl. 2, tror jeg. Spiser en spegepølsemad, en leverpostejmad og to hovedpinepiller og går i seng.

Torsdag
Vågner kl. 9 med dundrende tømmermænd. Både min mobiltelefon og min mail er fuld af beskeder. Jeg sidder med to følelser: På den ene side er jeg lidt desillusioneret og kommer i tvivl, om det nu er noget lort, jeg har lavet. På den anden side har jeg så den der kampiver, hvor jeg tænker: Nej, det skal fandeme være løgn!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så jeg skynder mig at sende nogle afsnit til kolleger for at høre deres mening, og de melder tilbage og giver mig opbakning. Det betyder jo noget, at nogen, man har faglig respekt for, også ser anderledes på det.

Jeg tager ind på ’H*A*S*H-kontoret og taler med klipperne, som er helt tændte af sådan en ’nu skal vi fandeme vise dem’-stemning. Jeg taler med journalister, og min mobil løber tør for strøm to gange, blandt andet midt under et interview med en journalist fra Ekstra Bladet.

Kl. 13 mødes jeg med Mette Damgaard, der er tidligere børnefilmkonsulent – og i øvrigt har været ansat i DR. Vi snakker selvfølgelig om det, og hun fortæller om, at det filmprogram, hun var vært på, også bare blev pillet af over night. Bagefter er jeg tilbage på Halmtorvet for at møde Carsten Rudolf, og vi bliver enige om, at han ikke skal af serien. Vi ved jo endnu ikke, hvad der kommer til at ske med den.

På vejen hjem køber jeg lidt ind, og så laver jeg mig en stor, lækker bøf og drikker et glas rødvin. Min kæreste kommer forbi kl. 22 og giver mig noget moralsk opbakning.

Fredag

Jeg vågner kl. halv 5, fuldstændig frisk. Ligger et par timer og tænker på alt det her og står op for at tjekke mail. Falder i søvn igen halv 8. Kl. 13 er jeg indkaldt til møde med Arne Notkin og Peter Gren Larsen (programchef på DR 2, red.), for at vi kan tale med hinanden i stedet for via pressen. De fortæller, at de ser en masse godt i det, vi har lavet, men har vurderet, at det ikke kunne blive færdigt til 1. december. Og at de vil gerne have, at vi fortsætter vores arbejde og optimerer det. Bagefter tager jeg ind forbi klipperne. Og derefter holder jeg fri. Får mig en lille øl. Og trækker stikket helt ud.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden