Thomas Thorhauge blev under stor jubel kåret som Tegneserierådets første formand. Tegning: Thomas Thorhauge

Thomas Thorhauge blev under stor jubel kåret som Tegneserierådets første formand. Tegning: Thomas Thorhauge

Kultur

Tegneserieråd vil have et museum

Tegneserien er en vigtig del af kulturarven, lyder det fra det nystiftede Dansk Tegneserieråd.

Kultur

Om 10 år vil vi måske kigge tilbage på torsdag 26. marts som dagen, hvor de radikale lunede op for at danne regering med SF.

Eller også vil vi huske dagen for et to timer langt møde i Den gule villa på Dirch Passer Alle på Frederiksberg.

For i denne store villa, indhyllet i mørke, regn og slud, afholdt Dansk Tegneserieråd deres stiftende generalforsamling og lagde de første planer for, hvordan de skal få os alle sammen til at læse flere tegneserier.

Der var tilsyneladende stor interesse for Tegneserierådet, for det lille lokale i villaen var fyldt til randen. De mange mennesker repræsenterede det meste af tegneserieverdenen.

Her var tegnere, forlæggere, forfattere, bibliotekarer og tegneseriefans, som alle var kommet for at være en del af det, som flere af gæsterne forsigtigt kaldte en historisk aften.

Formandsvalg under jubel Alle de fremmødtes øjne var rettet mod et langbord, hvor otte medlemmer af rådets 22 mand store arbejdsgruppe sad bænket.

Efter en kort velkomst blev det tid til et af aftenens vigtigste programpunkter, nemlig valget af en formand for Tegneserierådet.

Arbejdsgruppen havde valgt at indstille tegneren Thomas Thorhauge til posten, og da der ikke var nogen, der ønskede at stille op mod ham, blev han udnævnt som formand til stor jubel for de fremmødte.

Formandsvalget blev efterfulgt af en debat, som skulle være med til at fastlægge, hvilke indsatsområder Tegneserierådet skal arbejde med, og ikke mindst hvornår.

Tegneseriepris
Et af de emner, som blev diskuteret, var muligheden for at oprette en tegneseriepris, som kan tiltrække mediernes opmærksomhed.

»En pris er noget af det, der kan gøres hurtigt, og det er noget, som vi vil kigge på«, siger den nyslåede formand Thomas Thorhauge.

En sådan pris kunne for eksempel finansieres gennem tipsmidlerne.

Formanden ser også frem til at indlede et samarbejde med Kulturministeriet, hvor han blandt andet håber på at kunne skabe større gennemsigtighed i kulturstøtten, så unge tegneserieskabere ved, hvordan man kan søge penge fra staten.

'En del af kulturaven'

På den lange bane diskuterede forsamlingen også muligheden for at få etableret et officielt dansk tegneseriemuseum. En sag, bibliotekar Ulf Reese Næsborg, som blev valgt ind som suppleant i bestyrelsen, vil arbejde for. »Vi har brug for et tegneseriemuseum, fordi tegneserier er en del af vores kulturarv, ligesom de ting, der ligger inde på Nationalmuseet. Det er vigtigt at få tegneserier bevaret for fremtiden«, fortæller han. Ud over et tegneseriemuseum var der også stor enighed om, at tegneserier med tiden skal finde vej ind på skoleskemaet. »Man kunne for eksempel forestille sig, at der var tegneserier, som man skulle læse i sin skoletid«, fortæller Marianne Eskebæk, som underviser i dansk ved Københavns Pædagogseminairum og ligeledes blev valgt ind i bestyrelsen. Hun bakkes op af Søren Hemmingsen, som underviser i historie på Krebs’ skole i København, hvor han i lang tid har integreret tegneserier i undervisningen. »Jeg har blandt andet brugt Tintin i min undervisning, hvor jeg har gennemgået dele af verdenshistorien gennem Tintin-tegneserierne«, fortæller Søren Hemmingsen.











Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce