0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EHRBAHN JACOB
Foto: EHRBAHN JACOB

Erik Stinus debuterede som lyriker i 1958.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En verdenspoet er død

Erik Stinus er død efter svær sygdom, 75 år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Erik Stinus debuterede som lyriker i 1958 og nåede at se sin omfattende produktion udvalgt og præsenteret af digterkolleger i et tykt bind, ’En tusindedel træ i vinteren’, der udkom for få måneder siden.

Erik Stinus’ digtning var globaliseret fra første begyndelse, inspireret af den internationale modernismes store poeter og af hans egen nomadetilværelse.

Efter studentereksamen drog han til Østen. Det var før opfindelsen af rygsækrejser og lavprisfly, så han måtte arbejde sig frem som ungtjener på Ø.K.s fragtskib ’Panama’.

Indtryk og venskaber
Til gengæld var det også før opfindelsen af containeren, så et fragtskib tilbragte lige så lang tid med at laste og losse stykgods i havnene som med at sejle fra by til by.

Stinus brugte tiden i land til at hente indtryk og stifte venskaber – begrebet netværk var heller ikke opfundet endnu. Venskaberne holdt og førte til, at han efter sin anden rejse til Indien blev gift med Sara Mathai, universitetslærer og senere forfatter.

Deres ægteskab og arbejdsfællesskab bestod lige til hendes død for tre år siden. Deres forskellige læreruddannelser brugte de sammen i forskellige udviklingslandene, blandt andet tre år i Tanzania, udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke.

Politisk engagement til venstre
Erik Stinus glemte aldrig sin ungdoms politiske engagement til venstre. Han brugte ikke store ord om det, foretrak at handle.

Mest spektakulært blev engagementet, da han sammen med digtervennerne Halfdan Rasmussen og Ivan Malinovski i 1963 rejste i Spanien, Grækenland og Portugal, hvor danskere ellers mest lå stille på stranden med snuden mod solen.

De tre satte sig for i deres fælles bog ’Med solen i ryggen’ at fortælle det stærkt stigende antal charterturister, hvad det var for diktaturer, de mæskede sig i.

Mens digtningens moder ændrede sig omkring Erik Stinus, blev han upåvirket ved med at være den belæste og berejste digter uden for grupperne, altid parat til iagttagelser og sansninger, som kom til udtryk i et billedsprog, der bevarede sit særpræg og sin intensitet gennem et halvt århundrede. Og i en række betydningsfulde oversættelser.

Han har fået Kritikerprisen for 1979 og en stribe andre hæderspriser og legater.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden