Jeg kan altså forstå det sådan, at duerne i rådhuset har været på juleferie? »Ja, altså de kom jo hjem 3. december, så det er vel nærmere en efterårsferie, de har været på«. Efterårsferie. Hvor var de henne? »De har været i Aabenraa hos et firma, der sælger dyrefoder og holder brevduer. De har sådan nogle bure, hvor duerne kunne være«. Havde de så enkeltværelser, eller boede de bare sammen, som de plejer? »De boede sammen, sådan som de plejer«. Og det drejer sig om de duer, der bor fast i duetårnet på rådhuset. Hvor mange er de? »135«. Jeg synes da ellers, at jeg har set en hel del duer på Rådhuspladsen, også her i efteråret. »Ja, men de er ikke rådhusduer. Dem nede på pladsen er bare almindelige flyvende rotter, som man kalder dem. Duerne i duetårnet på rådhuset har boet der hele deres liv«. De er altså de københavnske duers overklasse. Eller snarere adel, hvis de er født til at bo der? »Ja, det er sådan set den samme slægt, der har boet der, lige siden rådhuset blev bygget. De er født ind i de finere kredse«. Hvad siger duerne nede på pladsen til det? »En gang imellem er der nogle af dem, der prøver at komme ind i tårnet. Men så bliver de hakket. Hvis de så ikke flyver væk igen, så bliver de simpelthen slået ihjel. Rådhusduerne vil simpelthen ikke have dem der«. Hvilke privilegier har rådhusduerne så i forhold til de almindelige byduer? »De ser jo lidt bedre ud. De har en flottere fjerpragt. De er sunde og raske, bliver vaccinerede, får vitaminer og får en sundere og mere stabil kost end de andre, der lever af pølsebrød og pølser«. Og nu har de så fået det endnu bedre, efter at duetårnet er blevet sat i stand? »Tårnet er blevet renoveret indvendigt. Der er blevet lagt nyt gulv af cementspånplader. Det kommer der så noget strøelse ud på, så det er lettere at gøre rent. Man kan allerede nu se på duerne, at der blevet mere rent deroppe. Der kunne godt sidde lidt duelort i fjerene på dem. Det ser man ikke så meget mere. Og så er der blevet installeret foderautomater. De har også fået nemmere adgang til vand«. Så i forhold til tidligere skal rådhusduerne så arbejde endnu mindre nu? »Ja, de skal slet ikke lave noget. Det nye er, at de nu har adgang til mad og vand 24 timer i døgnet«. Hvorfor går I egentlig så meget op i at holde liv i rådhusduerne, når de andre duer på pladsen bare kommer af sig selv? »Martin Nyrop, der byggede rådhuset, skrev jo et notat om, at de skulle være der. Så det er en del af hele ideen om rådhuset, at der skal være duer oppe i det tårn«. Og de lever så bedre og længere end masserne nede på pladsen, der lever af pølsebrød og går og hakker på hinanden? »Jeg kan ikke sige, at de lever længere. Vi får sådan set et nyt hold hvert år, eller man kan sige, at de bliver suppleret op. Vi åbner redekasserne i marts måned. Når der så er kommet så mange dueunger, at antallet af duer i tårnet er nogenlunde passende, lukker vi redekasserne igen. Den første tid, har vi så dueungerne for sig selv i et aflukke, vi kalder børnehaven«. Så rådhusduerne har også gratis institutionspladser? »Det kan man godt sige, at de har. Det er også der, de bliver vaccineret og ringmærket. Gennem ringmærkningen kan man blandt andet se, hvor gamle duerne er. En due kan jo blive op til 15 år gammel. Men det gør de altså ikke her. Der er nogle, der bliver aflivet hvert år af hensyn til bestandens antal«. Det er da ikke særlig socialdemokratisk at holde liv i en overklasse, mens de andre bare kan gå for lud og kolde pølsebrød. Men hvorfor finder duerne nede på pladsen sig i det? »Nu er det sådan med duer, at de bliver der, hvor de er født. Det er derfor, brevduer har så travlt med at komme hjem igen«. Dem nede på pladsen … er de så hjemløse? Hvor sover de? De er væk fra pladsen, når det bliver mørkt jo. »Jeg ved faktisk ikke, hvor de sover. De flyver måske over i Tivoli«. Men tårnet kommer de ikke op i? »Nej, det skal rådhusduerne nok sørge for«. Og hvis de ikke forstår det første gang, så … »Sådan er naturens orden jo. Det kan mennesker jo ikke rigtig blande sig i«.