Mette Saks Nielsen havde ikke set hende. Pludselig stod hun der bare. Og svingede poserne lige i synet på hende. »BLA BLA BLA, JA, HUN SAGDE«, råbte kvinden og efterlignede Mette Saks Nielsens snak med veninden. Den fremmede, midaldrende kvinde var stor og fuld, det grå hår var filtret og blev kastet i alle retninger. Ligesom poserne i hendes hænder. De hamrede ind i Mettes mave. Det var sidst på eftermiddagen en almindelig hverdag i 2007 på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade. Mette var egentlig på vej til baren Gefährlich med sin veninde Shanny.
»Og så skete det bare sådan fuldkommen umotiveret, at hun gik i gang med at slynge sine poser mod mig lige ved Fælledvej. Jeg forsøgte at gå videre og lade som ingenting, men hun blev ved og ved med at råbe efter mig, længe efter jeg havde vristet mig fri og gået min vej. Jeg tænkte: »Hvad tror folk ikke, jeg har sagt til den stakkels kvinde««.
