Foto: EHRBAHN JACOB
Kultur

Se hvad danskerne kalder deres børn

Danmarks Statistik har offentliggjort de nyeste lister over populære navne.

Kultur

Har du født en datter i første halvår af 2009, er sandsynligheden for, at hun hedder Freja, Emma eller Ida størst.

En lille dreng fra samme år vil – hvis han er som de fleste – bære navnet Lucas, Mikkel eller Emil.

Det viser den nyeste liste over de mest populære navne, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.

»Ser man på listen over de 50 mest populære navne, vil en pige født i 2009 sandsynligvis få et kort fornavn, der ender på en vokal. En dreng født samtidig får typisk et længere navn, der ender på en konsonant«, siger Birgit Eggert, ph.d i navneforskning på Københavns Universitet.

Pigenavne skal være lette
Udover navnene Hannah (nr. 47) og Sarah (nr. 10) er der kun tre pigenavne, der ender på en konsonant - Astrid (nr. 32), Jasmin (nr. 34) og Esther (nr. 50).

Hos drengene er det kun navnene Malthe (nr. 16), Lasse (nr. 46) og Jeppe (nr. 35), der ender på en vokal.

»Jeg tror at det har noget med lyde at gøre. Pigenavne skal være lette og korte i det. Drengenavnene er længere, lidt tungere i lyden«, siger Birgit Eggert, der dog understreger, at det er svært at vide, hvad der påvirker de danske forældres valg med sikkerhed.

For der er endnu ikke lavet undersøgelser, hvor man har spurgt de nybragte forældre ind til deres valg.

De gamle hedder Anna og Kirsten
Men ser man på oversigten over, hvad det mest populære navn er gennem tiderne, er der flere generationer, hvor det samme navn går igen. En kvinde på mellem 50 og 59 år vil oftest hedde Kirsten. Det samme vil en kvinde i 60’erne og en kvinde i 70’erne. Det mest populære navn for en kvinde i 80’erne og 90’erne er Anna.

»Tendensen er, at man kan se en meget større spredning i, hvad børn hedder i dag. Der er sket en individualisering, og man skal helst være både særlig og speciel, hvor det tidligere handlede mere om at være som de andre. I dag gælder det om at vælge noget, der ikke er så udbredt, men som passer ind i det lydmæssige«, siger Birgit Eggert fra Københavns Universitet.

»Jeg er født i 70’erne, hvor man gik i det samme tøj. Det er mere tilladt at være dreng og pige i dag, det kan man se på navnene«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden