Gadekryds i fugleperspektiv. Udsnit af husfacader. Højbanetog, der passerer klos forbi lejligheder, og et bilværksted, der er proppet ind under Langebro, hvorover husfacader tårner sig op.

Sjældent har man set København så massiv, så stablet og med en sådan mangel på dybde som i Max Kestners film ’Drømme i København’, hvor tomrummet mellem husene og himlen over byen er stort set forsvundet. Med sine faste indstillinger og udstrakt brug af kraftig telelinse bliver billederne flade. Linjer i baggrund og forgrund støder sammen, og byens væv af tilfældige sammenstød af tider, stilarter og funktioner træder tydeligt frem. Det er ikke nogen uskyldig æstetik. Det er et udsagn om byen, en drøm om den tætte by, om byen som et netværk, noget kamerateknikken kan fremtvinge, som om det allerede var en realitet.