Hvis det ikke var for alle blomsterne, ville ingen bemærke graven. Den ligger på kirkegården i Boissy-sans-Avoir, ca. 50 kilometer vest for Paris. På gravstenen står ’Rosemarie Albach’.

Det handler ikke bare om anonymitet, men om et sidste, testamentarisk bestemt forsøg på, i det mindste i døden, at vise, at hun var et menneske, ikke en kult. Nu er denne ekstraordinære kvinde, der døde 29. maj 1982, 43 år gammel, af et overforbrug af vin, alkohol, piller og mænd, så småt ved at komme til ære og værdighed i sit hjemland, Tyskland.