Jonas Hvid Søndergaard (th.) laver en udstilling, uden at galleriet bestemmer. Men det er ikke for at udstille ham selv. Tv. samarbejdspartner Andreas Schulenburg. Foto: Jacob Ehrbahn

Jonas Hvid Søndergaard (th.) laver en udstilling, uden at galleriet bestemmer. Men det er ikke for at udstille ham selv. Tv. samarbejdspartner Andreas Schulenburg. Foto: Jacob Ehrbahn

Kultur

Kunstner kupper galleri

»Nej, vi skal bruge tre stykker træ, en glasplade, tre malerier og en fuglekasse med en økse«.

Kultur

Nå, Jonas, du står altså i spidsen for et kup i den københavnske kunstverden? »Ja, det er rigtigt«. Hvor mødes vi så? Skal man selv have raidhue og brækjern med?»Nej, det bliver nok ikke så voldsomt«. Det er måske mere noget med, at vi skal bruge et teleskop, to stykker tyggegummi og et gammelt nummer af Land & Folk?»Nej, vi skal bruge tre stykker træ, en glasplade, tre malerier og en video med Christian Lemmerz, Michael Kvium og Albert Mertz og en fuglekasse med en økse«. Nå, o.k.»Så var der ikke mere?«. Det ved jeg da ikke. Det er jo dig, der har et projekt.»Projektet er, at vi kupper kunstverdenen, fordi vi gerne vil vise, at det er kunstnerne, der bestemmer, og ikke gallerierne. I den danske kunstverden er det sådan, at alle kunstnere vil være på de samme få store og gode gallerier. Men nu viser vi, at kunstnere selv kan kuppe et hvilket som helst galleri og lave en fed udstilling. Vi går lidt tilbage til den gamle sociale tanke fra kunstnersammenslutningerne. For nogle år siden var der masser af penge i kunstverden. Det ene galleri åbnede efter det andet og hev kunstnere ind. Folk købte masser af kunst. Det gjorde, at folk blev lidt forvænte. Men nu er kunst ikke det første, folk køber. Det synes jeg er udmærket, eftersom opsvinget viste sig at være varm luft. Nu håber jeg, det kommer til at dreje sig om kunst og ikke om investering«.

Eller også er det, fordi der ikke lige var plads til dig hos Galleri Christina Wilson?
»Ja, det kan man selvfølgelig sige. Men jeg har da været tilknyttet nogle gallerier. Men dem skred jeg fra, fordi der var så meget med, at galleristerne blandede sig i, hvad man ellers deltog i«.

Men hvorfor kalder I det et kup og lader, som om I har gang i et kæmpe oprør, når I sådan set ikke laver andet end at invitere nogle kunstnere ind og udstille nogle billeder hos en flink mand, som har lånt jer sit galleri?
»Men det er jo ideen at gøre det på en anderledes måde. Altså, det er jo ikke et kup i revolutionsmæssig forstand. Det er et mere stille kup. Men kunstmiljøet er jo også delt op i forskellige grupperinger. I den forstand er det også et kup, at lige de 32 kunstnere udstiller sammen. Og at de gør lige på det galleri. Ham har vi jo også kuppet. Han er selvfølgelig med på den og …«.

Ja, for han skal jo nok også få sin del af opmærksomheden?
»Ja, præcis«.

Men jeg synes da, det er godt, at I kan finde ud af noget sammen, når de, der har pengene, ikke vil have noget med jer at gøre.
»Det er ikke pengene, det drejer sig om. Og det har ikke noget at gøre med, at vi ikke kan udstille på de gode gallerier. For det gør vi hele tiden. Min medarrangør Andreas Schulenburg er lige nu med på en kæmpe udstilling på Brandts«.

Og du har engang udstillet i Skive.
»Nej, Randers Kunstmuseum i sommer. Jeg har ikke udstillet i Skive. Nå jo, Skive. Det var en udstilling, der begyndte på Færøerne og blandt andet kom til Skive«.

Nå uha. Det lyder sgu stort, Jonas.

»Men det er ikke det vigtige. Det er også et opråb til de unge kunstnere, der kommer ud fra akademiet: I skal ikke bare stå og vente på, at de store gallerier kommer og tager jer. Gå ud og lav noget selv! Man kan selv være med til at skabe det miljø, man vil være med i. I stedet for bare at lade nogle få, der egentlig mest er interesserede i det forretningsmæssige, styre det. Vi vil gerne udstille nogle værker, som vi selv synes er interessante«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce