Det var godt, jeg lige fik fat i dig. Jes. For jeg interesserer mig meget for det der kongerøgelse, alle snakker om. Hvordan virker det egentlig?
»Hvordan det virker?«.
Ja, kongerøgelse.
»Det er jo et lidt negativt ladet ord. Hos det store mindretal af danskere, ikke mindst på din avis, er det jo meget moderne at sige: ’Der er for meget kongestof i fjernsynet’. Ordet royal er nærmest et bandeord . Er det ikke rigtigt?«.
Jo, det er meget moderne at være republikaner.
»Men nu så jeg lige seertallene for vores dækning af gallamiddagen i tirsdags. Og der var 1,6 mio. seere«.
Og de fik så kongerøgelse. Hvordan er det? Hvordan lugter det? Hvordan virker det?
»Det lugter godt. Det er enormt sjovt. For mig er det ligesom at være i Tivoli. Det er en oplevelse, hvor man bliver revet ud af den dødssyge hverdag med børne-hentninger og bildæk, der punkterer. Når man som mig kommer ind tirsdag og ….
Og kongerøgelsen begynder at vælte ud i rummet. Du har siddet midt i det i dagevis allerede. Kongerøgelse, hvordan virker det? Er det upper eller downer?
»Det er totalt upper. Fuldstændig. Jeg erkender, at det er en anakronisme. Jeg kender alle argumenterne for, at man skal være vred, og at det er udemokratisk. Men det er jeg fuldstændig ligeglad med, når vi er i den situation, og de kører guldkareterne frem og spiser helstegt kalvefilet. Det svarer til, at når man ser en fodboldkamp, sidder man jo ikke tænker på, om spillerne er dopede eller om det er uretfærdigt, at Brasilien kom i finalen. Så er man bare til finalen«.
Når man ser sådan nogle transmissioner, tænker man, om du er dopet. Og man ved, at der er kongerøgelse i nærheden.
»Jeg erkender, at under sådan nogle transmissioner går jeg ind i en anden verden og er der på deres præmisser. Det er dronningens verden, vi er inde i. Jeg kører rundt i en åndelig guldkaret«.
»Ja, det researcher vi meget på. Og om hvem der har lavet maden, og hvor kommer tjenerne fra. Hvorfor er nogle af dem frimurere? Alle mulige detaljer«.
Og det hele går efter en snor: programmet, protokollen, porteføljen. Når du skal dække karetturen, sidder du så ikke og håber, at der sker noget uforudset: en hest, der falder, en republikaner, der råber et eller andet republikansk – eller dronningen falder?
»Jeg håber selvfølgelig ikke, der kommer nogen og laver mærkelige demonstrationer. Men det, man altid husker bagefter, er jo netop de uheldige ting, der sker. Under karetturen fredag middag ved jeg, at der er nogle kritiske situationer for hestene undervejs. Så er det min opgave at være en hest eller garderhusar«. Så er det din opgave at være en hest? Det virker godt, det kongerøgelse. Du forstår simpelthen dronningen, når du er på det?
