Den eksplosive debat, som den norske forfatter Jostein Gaarder udløste, da han i en kronik i avisen Aftenposten skrev, at han vægrede sig ved at anerkende staten Israel, fortsætter med uformindsket styrke, selv om Gaarder selv har trukket sig ud af diskussionen. Flere piratversioner af kronikken på engelsk og arabisk cirkulerer nu uden for Norge. Fordømmelse Sjældent er en norsk forfatter blevet mødt med en så enstemmig fordømmelse fra kolleger, iagttagere og politikere, som da Gaarder offentliggjorde sit indlæg 4. august. I Norge kastede Mona Levin, der er kritiker og skribent på Aftenposten, den første sten, da hun hævdede, at hun ikke havde læst noget værre siden 'Mein Kampf', Adolf Hitlers jødefjendtlige propagandabog. »Blandt de 100 indlæg, vi har modtaget på papiravisen, er otte ud af ti kritiske over for Gaarder. Men i de over 2.000 indlæg på vores netavis forholder det sig omvendt. Der støtter 80 procent af henvendelserne Gaarder«, siger Knut Olav Åmås, der er debatredaktør på Aftenposten. Ingen paralleller til Muhammed-sag Åmås opfordrede selv Jostein Gaarder til at skrive en kronik, men forfatteren fik selv lov til at vælge sit emne. Åmås erkender, at forholdene på debatredaktionen siden har mindet om tilstandene på Jyllands-Posten, da Muhammedkrisen var på sit højeste. »Vi var ikke i tvivl om, hvorvidt vi skulle bringe artiklen. Vi gik ud fra, at den ville udløse en stor debat, men vi så ingen paralleller til Muhammedsagen«, siger han. »Men nu kan vi se, at nogle af de samme mekanismer er sat i gang. En del af opinionen mener, at ytringsfrihedens grænser er overskredet«. Hvad er det så, mange reagerer så kraftigt på? Kritikpunkterne: Kritikken fra forfatterne til papiravisens læserbreve går først og fremmest på følgende: