0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kronik udløser rasende debat om Israel

Den norske forfatter Jostein Gaarders kronik har udløst en lavine af indlæg. På nettet støtter ca. 80 procent af indlæggene Gaarder, der krævede Israel opløst som stat.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den eksplosive debat, som den norske forfatter Jostein Gaarder udløste, da han i en kronik i avisen Aftenposten skrev, at han vægrede sig ved at anerkende staten Israel, fortsætter med uformindsket styrke, selv om Gaarder selv har trukket sig ud af diskussionen.

Flere piratversioner af kronikken på engelsk og arabisk cirkulerer nu uden for Norge.

Fordømmelse
Sjældent er en norsk forfatter blevet mødt med en så enstemmig fordømmelse fra kolleger, iagttagere og politikere, som da Gaarder offentliggjorde sit indlæg 4. august.

I Norge kastede Mona Levin, der er kritiker og skribent på Aftenposten, den første sten, da hun hævdede, at hun ikke havde læst noget værre siden 'Mein Kampf', Adolf Hitlers jødefjendtlige propagandabog.

»Blandt de 100 indlæg, vi har modtaget på papiravisen, er otte ud af ti kritiske over for Gaarder. Men i de over 2.000 indlæg på vores netavis forholder det sig omvendt. Der støtter 80 procent af henvendelserne Gaarder«, siger Knut Olav Åmås, der er debatredaktør på Aftenposten.

Ingen paralleller til Muhammed-sag
Åmås opfordrede selv Jostein Gaarder til at skrive en kronik, men forfatteren fik selv lov til at vælge sit emne. Åmås erkender, at forholdene på debatredaktionen siden har mindet om tilstandene på Jyllands-Posten, da Muhammedkrisen var på sit højeste.

»Vi var ikke i tvivl om, hvorvidt vi skulle bringe artiklen. Vi gik ud fra, at den ville udløse en stor debat, men vi så ingen paralleller til Muhammedsagen«, siger han.

»Men nu kan vi se, at nogle af de samme mekanismer er sat i gang. En del af opinionen mener, at ytringsfrihedens grænser er overskredet«.

Hvad er det så, mange reagerer så kraftigt på?

Kritikpunkterne:
Kritikken fra forfatterne til papiravisens læserbreve går først og fremmest på følgende:

  • Jostein Gaarder optræder i en litterær form, hvor han som en gammeltestamentlig profet udslynger beskyldninger mod Israel.
  • Han sammenblander begreberne stat og regime. Han skriver, at ligesom det internationale samfund ikke ville acceptere apartheidregimet i Sydafrika, så vil han ikke acceptere staten Israel.
  • Han kalder sig jødeven, men fremsætter samtidig en kritik af jødedommen, der virker inspireret af 1930'ernes antisemitiske propaganda. Selv har Gaarder beklaget, at han kalder de stentavler, hvor Guds ti bud var nedfældet, for »morsomme«, hvilket kan oversættes til »latterlige« på dansk. International opmærksomhed Sagen har også tiltrukket sig international opmærksomhed. På Simon Wiesenthal-centret i Wien - der er kendt for at jage gamle nazister - har direktøren for internationale forhold, Shimon Samuels, forfattet et meget skarpt skrift imod den norske forfatter. »'Sofies Verden' er oversat til 53 sprog og solgt i 26 millioner eksemplarer. Mange af Gaarders læsere vil beklage, at han pludselig har mistet sit logiske klarsyn, og frem for alt, at han har ladet sig hverve af mørkets kræfter«, skriver direktøren i brevet, der er lagt ud på de norske Israel-venners hjemmeside. Forlag nr. 54, der er israelsk, tøver med fortsat at forhandle Gaarders bog. Selv siger Gaarder, at han skrev artiklen, fordi han var rasende over, at 1.000 libanesere var blevet dræbt. »Men jeg ville ikke have ladet den trykke uden at lade andre læse den igennem først. Der var omkring ti mennesker, der læste teksten, inden jeg sendte den ind«, siger Gaarder. Antisemitisme Ifølge Dina Porat, der er professor i jødisk historie og leder af instituttet for studier i racisme og antisemitisme i Tel Aviv, kan der ikke herske tvivl om, at artiklen falder ind under EU's definition af antisemitisme. »Debatindlægget er en provokation mod vores eksistens. Han siger, at vi hører historien til, og han anvender klassiske antisemitiske symboler«, siger hun til Aftenposten. Blandt dem, der støtter Jostein Gaarder på Aftenpostens kultursider, er socialantropologen Thomas Hylland Eriksen: »Det bedste ville være, hvis FN kunne sætte hele Israel under administration, forbyde politiske partier baseret på religion eller etnisk tilhørsforhold, sørge for, at alle får statsborgerskab, og at landet får et grundlag, som klart og tydeligt siger, at alle mennesker er født lige og med samme rettigheder - og så i øvrigt sende en halv million politifolk ind fra hele verden«, skriver han. I en ny meningsmåling om nordmændenes syn på krigen i Libanon svarer 28 procent, at det er Israels skyld, at krigen begyndte, mens 25 procent giver Hizbollah skylden. »Det er opsigtsvækkende, at så mange giver Israel skylden for krigen«, siger Janne Haaland-Matlary, der er professor i statsvidenskab.




























Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere