Selv om de etablerede biografer på Færøerne ikke viser filmen om 'Da Vinci Mysteriet', får færingerne alligevel en mulighed for at se bestsellerromanen på lærred uden at være nødt til at rejse fra øerne. En privatperson på Færøerne har indgået en aftale med Nordens Hus i Torshavn samt Nordisk Film, der distribuerer filmen. Det bliver muligt at se 'Da Vinci Mysteriet' i kulturhuset i Torshavn i dag og de følgende to dage. Aldersgrænse på 18 år Det færøske filmtilsyn har samtidig gennemset filmen og godkendt den. »Filmen er hverken blasfemisk eller usømmelig«, lyder det fra filmtilsynet, det har sat aldersgrænsen til 18 år. Biografejerne på Færøerne havde ellers nægtet at sætte filmen på programmet, da de mener, den er blasfemisk. Dette bygger biografejerne bl.a. på, at filmen følger bogen, hvoraf det fremgår at Jesus får børn med Maria Magdalena. De indrømmer dog samtidig, at de ikke har læst romanen.
Privatperson køber Da Vinci-film hjem til Færøerne
Lyt til artiklen