I dag ved middagstid sker det i Aberdeen. Igen. Det offentliggøres, at en århusiansk tegnestue har vundet en international konkurrence om et stort prestigebyggeri i Storbritannien: Schmidt Hammer Lassen skal bygge et bibliotek til byens universitet. Ikon En bygning, som opdragsgiverne ønsker skal være et kulturelt ikon ikke bare for byen, men for hele Skotland. Placeret midt på Skotlands østkyst er Aberdeen Universitets bogsamling gennem tiderne mirakuløst gået fri af brænde og kriges hærgen. Det betyder, at universitetet i dag har en helt særlig historisk bogsamling, der daterer sig tilbage til det fjortende århundrede. Bogskat i centrum Denne skat på 200.000 bøger vil få en central placering i den opsigtsvækkende atrium-skakt, som huset skal bygges op omkring. Et hus, der desuden skal rumme et væld af faciliteter, stillerum, åbne møderum, udstillinger offentligt torv og café. En lokal investering på 55,5 millioner pund - over en halv milliard danske kroner. For tusind år siden tog danske vikinger de britiske øer med magt og spredte en relativt tilbagestående kultur, hvoraf kun en god del gloser og glæden ved øl er blevet stående. I dag bliver danskerne ligefrem inviteret til at udforme de britiske kulturinstitutioner. C.F. Møller tegner Darwin Centre, der er en stor udvidelse af naturhistorisk museum i London, 3XN tegner et prestigefyldt egnshistorisk museum til Liverpool og et kunst- og mediecenter til Salford Universitet i Manchester. Engagement Hvad er det, de danske tegnestuer kan? Morten Schmidt, arkitekt og partner i tegnestuen Schmidt Hammer Lassen, svarer: »Vi involverer os. Vi blev valgt i Aberdeen blandt andet for denne særlige danske strategi. Vi møder alle mand op til konkurrencens interview, og bygherrerne får ikke fornemmelsen af, at det er sidste gang, de ser ophavsmændene. Vi følger projektet til dørs«. »Vi har ikke noget pynt« Store britiske koryfæer som Norman Foster og Richard Rogers blev sorteret fra blandt hundrede andre tegnestuer allerede i prækvalifikationen til universitetsbiblioteket. Da jeg påpeger, at det indre spiralerende atriumrum måske netop kan minde om Norman Fosters bygning til Londons forsamling, et skævt æg ved Themsen, svarer Schmidt, at økonomi også er et væsentlig lod i vægtskålen til århusianernes fordel. »Briterne er for nylig gået igennem mange offentlige kulturbyggerier, der er blevet eksorbitant for dyre. Norman Fosters rådhusbygning i London er berygtet som en af Englands absolut dyreste offentlige bygninger«. »Vi har ikke en masse pynt. Sådan et bibliotek er både en maskine, der skal fungere rationelt og funktionelt, og samtidig er et bibliotek i dag ikke bare en opbevaring af en masse bøger; det er et kulturhus, hvor fakulteterne mødes på tværs, og hvor de unge møder hinanden. Selv om det er et universitetsbibliotek, er det også tænkt som et sted, hvor alle kan komme ind og se, hvad der foregår, ligesom i Den Sorte Diamant«.