Det internationale Melodi Grand Prix i Athen blev en nedtur for Sidsel Ben Sommane fra Århus. Den 17-årige gymnasieelev måtte nøjes med en 18. plads. Der var ganske vist point fra blandt andre Norge, Sverige og Island - som traditionen byder det. Men det lykkedes alligevel ikke for Danmark at ende blandt de ti bedste, og er dermed ikke sikret en plads i finalen næste år. Overraskende løb den finske gruppe Lordi og deres sang Hard Rock Hallelujah med sejren. Overraskende, fordi der var tale om en heavy metal-inspireret sang, fremført af et band i monsterkostumer. Gruppen havde da også på forhånd frygtet, at de europæiske lande ville vende fingeren ned for deres sang og deres fremtoning. Vant til at tabe Lordi skilte vandene i Finland, idet mange mente, at landet ville gøre sig selv til grin ved det internationale Grand Prix. Finland har otte gange været det land, der har fået færrest stemmer. En af Finlands førende musikkritikere har tidligere forklaret fænomenet således til Politiken: »Lordis succes skal forstås som en stemme fra dem, der føler, at de ikke længere har noget at tabe«, lød det fra Ilkka Mattila. Det Internationale Melodi Grand Prix er et af de mest sete fjernsynsprogrammer i verden. Mere end 600 millioner tv-seere fra Europa og Mellemøsten stemmer om, hvem der skal vinde showet. Det er ikke første gang, vinderen skiller sig ud fra normalen. I 1998 blev det en israelsk transseksuel kvinde, der vandt med sangen 'Diva'. Dengang var det israelske rabbinere, der bekymrede for landets omdømme.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager