Han er blevet kaldt 'århundredets købmand' af konkurrenterne og 'gudbenådet' af partneren Mærsk Mc-Kinney Møller. De ansatte har kendt ham som petitesserytteren, der tjekkede alt ned i den mindste detalje, og hans chefer kendte ham som manden, der insisterede på, at de skulle stille til møde hver lørdag formiddag. Når hans ansatte kunne sidde ved kassen i butikkerne, skulle cheferne også på arbejde, fastholdt Herman Salling. Selv var Herman Salling kun interesseret i kundernes dom. Hans frygt - og evige drivkraft - var, at hvis kunderne ikke var tilfredse, ville de blive væk fra hans forretninger. Ubegrundet frygt Frygten for kundernes dom har vist sig at være ganske ubegrundet. Herman Salling udviklede sig til at blive hele Danmarks købmand, med flere end 1.000 butikker, spredt ud over Danmark og flere nabolande, med navne som Bilka, Føtex og Netto på facaderne. Mandag morgen døde Herman Salling i sit hjem i Skåde ved Århus, 86 år gammel. Det skete få måneder inden livsværket, stormagasinet Salling, kan holde 100-års jubilæum. Det er interessant, som historier har en tendens til at gentage sig selv. Og fortællingen om Herman Salling er ingen undtagelse. Det var nemlig faderen, Ferdinand Salling, der lagde grundstenen til det, der har udviklet sig til detailmastodonten Dansk Supermarked, og som i dag ejes i fællesskab med et andet traditionsrigt far/søn-firma, A.P. Møller - Mærsk. Begyndelsen var beskeden. En lille manufakturforretning i det indre Århus. Forretningen voksede imidlertid og begyndte at tage form som et helt lille varehus. Den udvikling tog for alvor fart, da Ferdinand Salling døde i 1953 og sønnen tog over, efter syv års læretid som menig ansat i forretningen. Ikke plads til fadæser I Århus var Herman Salling kendt som en benhård storkøbmand, der ikke levnede plads til fadæser blandt de ansatte, og som gladeligt tromlede konkurrenterne i takt med, at han overtog flere og flere ejendomme i Søndergade, som blev inddraget i det ekspanderende stormagasin. I ugebladene var Herman Salling også kendt. Ikke som benhård købmand, men som den flotte rige forretningsmand, der kørte i store biler og blev fotograferet ved premierer med nydelige blondiner ved sin side. Det var dog drømmen om at udvide forretningen, der var Herman Sallings drivkraft. I midten af 1950'erne havde Salling udviklet sig til den altdominerende forretning i Århus, men det rakte ikke for den unge Salling, hvis iværksættergen var endnu mere udviklet end hans fars. I løbet af 1950'erne og de tidlige 1960'ere rejste Herman Salling Europa tyndt for at følge de nyeste tendenser i detailhandelen. Han var dybt fascineret af 'supermarkederne', som væltede op i USA og Europa, og ønskede at etablere en kæde af supermarkeder i Danmark og måske senere lavprisvarehuse og storcentre. Fodgængerovergangen Inden Herman Salling kunne tage springet fra rollen som lokalmatador og storkøbmand i det jyske til Danmarks dominerende dagligvarekonge, skulle der et tilfældigt møde med en gammel skolekammerat til i et københavnsk fodgængerfelt. Forud var gået nogle frustrerende måneder for Herman Salling. Den unge købmand havde igen og igen forsøgt at finde en jysk pengemand til at sætte penge i drømmen om supermarkederne. Herman Salling tog til Billund for at tale med Legoejer Godtfred Kirk Christiansen, han var i Sønderborg for at tale med tøjfirmaet Møller & Co. og i Vejle for at forsøge at få tyggegummifabrikken Dandys ejer til at gå med i projektet. Men forgæves. Mødet i fodgængerfeltet fandt sted ved Kongens Nytorv i København. Når de jyske investorer ikke ville investere i Herman Sallings projekt, var købmanden gået på jagt i København. Derfor var det næsten for heldigt, at manden Herman Salling stødte ind i var prokurist Iver Hoppe fra A.P. Møller, en mand med tæt forbindelse til den gamle skibsreder Arnold Peter Møller og gammel skolekammerat med Herman Salling. Herman Salling fik hurtigt forklaret Iver Hoppe, hvorfor han var i København. Iver Hoppe fandt idéen om supermarkederne spændende og lovede at fremlægge den for skibsrederen. Arnold Peter Møller var interesseret - trods modstand fra sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller, og de følgende måneder mødtes skibsrederen flere gange med den jyske købmand. Til slut blev det til et nej, selv om den 87-årige skibsreder var interesseret, selv var begyndt som købmand og i det hele taget havde svært ved at undertrykke sin iværksættertrang. Men nejet var ikke endegyldigt. Da rygtet om, at Herman Salling var ved at få en engelsk partner med i projektet, nåede Arnold Peter Møller, blev Herman Salling inviteret til endnu et møde i A.P. Møller-hovedsædet på Kongens Nytorv i København. Mødet blev kort. Arnold Peter Møller besluttede at gå ind i Hermans Sallings projekt af nationale grunde, så dansk detailhandel ikke endte på udenlandske hænder. Herman Sallings drøm var blevet til virkelighed. Firmaet Dansk Supermarked blev skabt med 50 procent af aktierne til hver af de to ejere. Parløb hver for sig Siden har Herman Salling kørt parløb med A.P. Møller og især med Mærsk Mc-Kinney Møller, selv om skibsrederen var uenig i faderens beslutning om at gå sammen med Herman Salling. I dag er Mærsk Mc-Kinney Møller en overbevist fan af Herman Salling, som han, ifølge forfatter Jan Cortzen, kalder en »gudbenådet købmand«. Samarbejdet i Dansk Supermarked har da også vist sig at være en guldrandet forretning for A.P. Møller - Mærsk. De første år delte Herman Salling og A.P. Møller ejerskabet, men i dag kontrollerer A.P. Møller - Mærsk 67 procent af aktierne i Dansk Supermarked - en aktiepost, som analytikere mener har en værdi på mindst 15 milliarder kroner. Parløbet har ellers været særegent. For de to partnere har stærke viljer. De to har også faste holdninger til, hvordan en virksomhed skal drives, og så har de altid haft fingrene helt nede i detaljerne. Det kunne være endt med et blodigt opgør, men er endt stik modsat. Det skyldes den enkle formular, at Mærsk Mc-Kinney Møller har overladt hele ansvaret for Dansk Supermarked til Herman Salling med beskeden om, at »han ved bedst, hvordan man driver detailhandel«. Alle beslutninger, selv de helt tunge, er blevet taget af Herman Salling, der således egenhændigt har besluttet at etablere Bilka-kæden, Nettos discountbutikker og sågar er rykket massivt ind i udlandet, uden at spørge om lov først. Detaljemester Det er ingen tilfældighed, at Mærsk Mc-Kinney Møller overlod ansvaret for Dansk Supermarked til Herman Salling. En ting er, at Herman Salling vidste mere om detailhandel end skibsrederen, en anden forklaring er, at han mødte en detaljens mester, der mindst matchede ham selv. Herman Salling kendte alle detaljer i sin forretning. Han har egenhændigt kontrolleret lagerlister, kendt priserne på alt fra saltet bacon til metervarerne i butikkerne, og samme sans for detaljerne har været en integreret del i kravene til de ansatte i Dansk Supermarked. Derfor har de ansatte vidst, at man risikerede uanmeldte raids, når Herman Salling tog på udflugt i Danmark for at besøge butikker. Det foregik med stok og blik for detaljerne. Stokken blev taget i brug. Ikke til at smække forretningsførerne over fingrene, men til at rage ind under de nederste butikshylder for at kontrollere, om der lå tabte varer eller skidt på gulvet. Og gjorde der det, blev stokken, i hvert fald den verbale, taget i brug, så ingen var i tvivl om købmandens mening. Blikket for detaljer var en anden evne, som Herman Salling gjorde brug af hele livet. I forfatteren Jan Cortzens bog 'Herman Salling' fortælles historien om et besøg i en nordjysk butik. Undervejs rundt i forretningen pegede Herman Salling på en kasse øverst på en hylde på lageret og spurgte lederen, om han vidste, hvad kassen indeholdt. Herman Salling fik sit svar, hvorefter han bad om at få kassen pillet ned fra hylden og indholdet tjekket. Passede lederens forklaring ikke med kassens indhold, var det fast kutyme, at Herman Salling ville gentage øvelsen ved de næste besøg - og i øvrigt ikke efterlade tvivl om, at det var forretningsførerens pligt at kende alt til de varer, der lå i selv den fjerneste krog på lageret. Herman Salling arbejdede dagligt i Dansk Supermarked til sin død. Sygdom tvang ham for få uger siden til for første gang at aflyse deltagelsen i de faste lørdagsmøder for cheferne. Og nej, helt i Herman Sallings ånd fastholdes lørdagsmødet, oplyser Dansk Supermarked.