En særlig opsparingskonto i Det Kongelige Biblioteks navn har indtil nu været reserveret opkøbet af bogskatte mage til de 76 stjålne værker, det lykkedes danmarkshistoriens største bogtyv at sælge. Men med et snuptag har Finansministeriet inddraget kontoens 500.000 kroner som led i finansieringen af årets finanslov, skriver bibliotekarernes fagblad 'Bibliotekspressen'. Lange udsigter Dermed ser generhvervelsen af nationalklenodierne, ifølge direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, ud til at have særdeles lange udsigter: »Det er barokt. Pengene har stået og ventet på, at hele sagskomplekset afsluttes, for først der må jeg forsøge at genkøbe værker. Men nu har jeg ikke længere den halve million kroner til det formål - den ville ellers række til flere af bøgerne«, siger Erland Kolding Nielsen. Pengene på kontoen er det foreløbige resultat af beslaglæggelser hos den afdøde bogtyvs efterladte, der fra 1998 til 2003 hjalp til med det omfattende bogsalg. Også indtægterne fra blandt andet salget af det hus i Espergærde, som har tilhørt den tyvagtige forskningsbibliotekar og hans enke, forventes at blive sat ind på kontoen i forbindelse med erstatningssagen mod enken. Vendetta mod kloge Opsparingskontoen er kommet i Finansministeriets søgelys efter at en lang række offentlige institutioner med store opsparinger er blevet udset til at skulle betale et engangsbeløb til staten på til sammen 500 millioner kroner - på den vis er finanslovens regnestykke kommet til at gå op. I alt skal institutionerne på kulturområdet af med 45 millioner kroner. Og omtrent en fjerdedel af dem - 11,4 millioner kroner - står Det Kongelige Bibliotek alene for at skulle aflevere til statskassen. Erland Kolding Nielsen kalder sparemetoden en »vendetta« mod de institutioner, der sørger for at have sorte tal på bundlinjen: »En grønthøster havde været mere retfærdig. Det er direkte ødelæggende for rational institutionsdrift, og knald i låget over for de institutioner, der bevist har forberedt sig på store forandringer«, siger Erland Kolding Nielsen. Biblioteksdirektøren peger på, at ud over boet efter bogtyven og hans familie, skyldes en god bid af nationalbibliotekets opsparing blandt andet, at Det Kongelige Bibliotek siden 2004 har sparet op for at få bibliotekets fusion med Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek til at glide så gelinde som muligt. Et skæp i kassen Afdelingschef i Kulturministeriet, Steen Kyed, finder imidlertid ikke sparemetoden uretfærdig: »Man skulle finde nogle penge til at få de statslige budgetter til at hænge sammen. Og der er det de bredeste skuldre, der kom til at bære mest: Alt andet lige har de, der har en opsparing, bedre mulighed for at betale end dem, der ikke har«, siger han. Når den særlige opsparingskonto til generhvervelser af bogskatte inddrages, må pengene findes et sted i bibliotekets årsbevilling på omtrent en kvart milliard kroner. Kan det ikke lade sig gøre, er Kulturministeriet - muligvis - parat til at skæppe i kassen: »Hvis der skulle være særlige situationer i forbindelse med generhvervelserne, så vil vi gerne kigge på det og give noget økonomisk hjælp«, siger Steen Kyed.