Flemming Enevold vil så nødig kaldes en 'piverøv'. Han synes selv, at han har kæmpet og brugt uanede kræfter i direktørstolen på Gladsaxe Teater gennem de seneste 14 år. Men nu orker han ikke mere. Afviser gasværket Efter beslutningen om at lukke Gladsaxe Teater har Flemming Enevold besluttet, at det er slut med at være teaterchef. For altid. »Der har igen i de seneste dage været spekuleret meget i, at jeg efter Gladsaxe Teaters lukning stod på spring til at blive ny chef for Østre Gasværk. Det kan jeg hermed på det kraftigste afvise. Ingen vil komme til at se mig som teaterchef igen. Det betyder ikke, at jeg ikke fortsat har store ambitioner - de er helt intakte. Men nu vil jeg fremover dyrke dem i rollen som skuespiller«, siger Flemming Enevold. Længe undervejs Beslutningen om at vende tilbage til de meniges rækker er ikke ny hos Flemming Enevold, 54. Den har tværtimod været længe undervejs. Men de seneste dages hændelser på og omkring Gladsaxe Teater har formentlig gjort den nemmere at føre ud i livet. Paraplyorganisationen Hovedstadens Teater (HT) lukker teatret ved sæsonens udgang og fordeler teatrets tilskud på 14 mio. kr. ud på Storkøbenhavns andre, store scener. Sur over polemik Begrundelsen er, at der ikke er penge i HT-systemet til at renovere Gladsaxe Teater. »Alt dette er ikke synd for Flemming Enevold. Slet ikke. Men hele den ubehagelige og sørgelige lukning af teatret og den polemik, der er opstået i kølvandet på den, går dybt ind i mig. Jeg bliver vred, ked af det og ond i sulet, når nogle nu undrer sig over, at jeg kan være loyal over for den beslutning, som bestyrelserne for Gladsaxe Teater og HT har taget. Men der er bare ikke de penge, der skal til for at gøre Gladsaxe Teater klar til konkurrencen udefra«. Kritik fra personaletDele af teaterets personale har kritiseret dig voldsomt for at have ført Gladsaxe Teater ud i et økonomisk uføre? »Al den bagklogskab og kritik, der nu vælter ind over teatret, forstår jeg ikke, for hvorfor kom kritikerne ikke med deres synspunkter for længe siden? Det er urettidig omhu i mine øjne. Det gælder både gamle kolleger, tidligere teaterchefer og dele af teatrets personale«. Flemming Enevold er helt med på, at hans mildest talt utraditionelle ledelsesstil med meget store armbevægelser og enorme ambitioner - den uskrømtede begejstring - kan være svær at kapere for andre. Han karakteriserer sig selv som 'en uhyre krævende chef'. Og fra direktionsgangen på Gladsaxe Teater har der også lydt beretninger om store følelsesmæssige udsving i chefkontoret. Har det svært med kritikHar du det i virkeligheden svært med kritik? »Ja, og jeg er klar over, at min adfærd undertiden kræver rigtigt meget af mine omgivelser. Men jeg har hele tiden søgt nye veje i teatret og ikke ladet det blive ved skåltalerne. Når man på denne måde vil udleve sine drømme, bliver man nemt ensom. Men ambitioner er da ikke forbudt, og både bestyrelse og personale har også været sammen med mig om vores planer.« Flemming Enevold frygter, at essensen i hele den københavnske teatersituation får lov at fortone sig i bølgeskvulpene ovenpå lukningen af Gladsaxe Teater. »For mig er det store perspektiv, at bevillingerne til de store scener i Hovedstadens Teater er for små. Punktum! Samtidig må jeg konstatere, at det er blevet stadigt vanskeligere at være teaterchef - jeg skulle i virkeligheden have taget en uddannelse i både økonomi og marketing - for denne branche er blevet stadig mere kommerciel«. Ingen konkrete planer Flemming Enevold tilbød at forlade direktørposten i Gladsaxe allerede med udgangen af 2005, men som andre teaterchefer i København er hans kontrakt blevet forlænget flere gange. Har du så været rette mand på rette post, når vilkårene er så barske? »Jeg har i hvert fald elsket den kreative side af tilværelsen som teaterleder - at finde de rigtige forestillinger, udvikle vores teaterkoncept og samarbejde med rigtigt mange herlige kunstnere. Mit spørgsmål i den seneste tid har været, om jeg i virkeligheden var gjort af det rette chefstof. For mig hænger det i hvert fald ikke sammen, når den evindelige trang til at udtænke nye visioner, finde andre veje og måske flyve højt igen og igen modsvares af alt for små teaterbevillinger«. Flemming Enevold har ingen konkrete planer for, hvad han gør, når han har lukket og slukket som sidste mand på Gladsaxe Teater. Det bliver senest 30. juni næste år. »Jeg trænger til at komme ud til mine gamle legekammerater. Til at få vejret og ikke have dette enorme ansvar. Og så håber og tror jeg på, at der står en masse gode roller og venter på mig«.