MandagKl. 11.40 Så. For fanden. Det kunne jo heller ikke blive ved med at gå. Har fået mail. Fra justitsjurist udstationeret i Bonn. Nataschas undersåt har fået tilbud fra nogen, der vil købe lejligheden. (Altså MIN bolig). Og vil bare lige høre, om jeg er interesseret. For 2,3 millioner. For ellers skal jeg flytte. Faktisk. Kl. 11.47 2,3 millioner. Undskyld. Men hvad er det lige, der foregår henne i boligbranchen? Hvornår har folk fået så afslappet et forhold til ordet millioner, at det er begyndt at optræde helt naturligt inde i alle mulige sætninger? Og hvad fanden skal jeg sige til ham? Ejeren altså? ... For ikke at tale om, hvad fanden jeg skal sige til barnlægen? At jeg er blevet forelsket i hus m. plasticmalet facade og Christiania-lokum? Og homoseksuelle på taget? Hvor der desværre kun lige er plads til mig selv. Og børnene. Kl. 11.54 Og er der også lige nogen, der gider at svare på det her: Hvorfor rykker jeg ikke bare ned i Jens Juels Gade, hvor der står fuldt monteret liv klar om et par måneder? Inklusive barnlæge, eleveret hovedgærde og egen storfamilie på alle etager. Barnlægens hus er godt nok stadig fremlejet. Men de der hollændere skrider retur til Nederlandene om et øjeblik. Så egentlig skulle man bare gå to veje ned. Og til venstre. Så havde man et liv. Så langt øjet rækker. Kl. 12.02 På den anden side: Har jo både over- og underboere nu. Selv om det er the non-sexual way. Har fået genoprettet balancen m. overetagen. Som tilsyneladende overhovedet ikke aner, at der har været et problem. Kommer i hvert fald bare dumpende som sædvanlig. Rører også stadig v. mig hele tiden. På den åbenbart helt, helt bøssede måde. Er faktisk ikke heartbroken. Skulle bare lige æde, at jeg åbenbart er blevet svagtseende, når det gælder folks seksuelle orientering. (Kunne FOR FANDEN have sagt mig selv, at det kun er homoer, der går i rulam). (Og Thomas Vinterberg). Kl. 13.17 Hvad regner han mon med? Barnlægen altså? Når han kommer hjem fra hinsidans? På en måde har vi ikke rigtig fået talt om det. Alting har bare været på behagelig, interskandinavisk standby. Kl. 14.24 Og hvis det endelig var: Hvem i alverden skulle så være dum nok til at låne mig to komma fucking tre millioner? Kurt T.? Eller Glistrup? Kl. 14.51 Timeout. Må lige grundtænke over det her. Kl. 19.42 Fan. Fan, fan, fan. Kom t. at tænke højt. I nærheden af Husum. »TO KOMMA TRE MILLIONER?????????????????«, brølede hun. Og sugede nærmest hele Storkøbenhavn ned i lungerne i angst og forargelse. »Det har du slet, slet, SLET ikke råd til!«. Så sad vi dér. Og følte begge to, at den sag var afgjort. Men med hvert sit resultat. Kl. 19.53 Bliver KRAFTEDEME så forbandet på den kone. Hvor mange millioner er det lige, hun efterhånden har kostet mig? 1,2? 2,8? 3,1? Alle - ALLE - de gange, jeg har været i nærheden af at lægge hånd på noget fast ejendom, har hun opført sit fucking Rocky Horror Show og skræmt mig hele vejen tilbage til Lejerbo. Først var der sommerhuset. I 1995. Hvor hun i sidste øjeblik fik afværget, at jeg satte 260.000 danske kroner over styr. Så jeg ikke brændte inde m. fuldt istandsat fritidshus i Sejerø Bugten. På en hel masse naturgrund. Og 25 meter til vandet. (#%&/#¤!) Så var der taglejligheden på Østerbro. To år senere. Med fritliggende bjælker og skråvægge. Til 600.000. Men »TÆNK, hvad der kan ske i sådan en gammel ejendom«. Ja. Man kunne for eksempel have tjent to millioner på at have en lejlighed i den. (#¤%&/!#/&%¤#"!!!!!!!) Kl. 20.12 Ærlig talt! Hvorfor skal hun sidde dér og spille stormufti i min økonomi? Og være så fucking bange for alting? På mine vegne. TirsdagKl. 13.54 Natascha og drengen har så købt sommerhus i Asserbo. Til 2,8. Men de skal selvfølgelig også have 1,0 barn om lidt. Kl. 15.13 Bor Pia Gjellerup egentlig stadig hjemme? Torsdag Nå. Så så man lige Elliot på gåben. Direkte ind i stuen. For allerførste gang. Sad selv i sofaen. Og holdt vejret. På den lykkelige måde. Blev rigtig, rigtig glad. Og rigtig, rigtig ked af det lige bagefter. Pis, altså. Der er bare nogle once in a lifetime-situationer, hvor begge forældre SKAL være der. Uanset om man er gift eller skilt. Eller midt imellem. FredagKl. 02.28 Nå. Så så man lige mig på gåben. Direkte ud i byen. Og på bar. M. Anders. (Som havde været t. middag i rækkerne. Sammen m. Anna. Der ikke gad at gå ud. Men godt gad at blive siddende hos sovende børn ml. 24 og 02. Og se film m. Anthony H. og Jessica L. på DR 2). ... Kan lige så godt sige det, som det er: Blev nærmest scoret. Blev fandeme nærmest scoret. Af nogen. For enden af baren. Som blev ved med at fange mit blik. Og holde det. I masser af sekunder. Og til sidst formede et lydløst:»Du er simpelthen så smuk« tværs over baren. Så kom jeg til at give ham mit telefonnummer. På en 100-kroneseddel. Kl. 02.39 Må man godt det? Kl. 02.40 Når man har weekendabonnement på noget privatlæge i Sverige? Lørdag Jeg køber den. Jeg køber den sgu. Har fortalt Husum det. I morges, da hun kom for at hjælpe mig med at pudse vinduer. (Hun blev selvfølgelig skide forskrækket. Men sagde ikke noget. Stod bare og lignede et fucking A-hus i ansigtet). ... Der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Jeg ER jo sådan her. Og jeg kan altid leje den ud, hvis jeg pludselig skulle komme i en situation, hvor jeg lever happily ever after. V. et frygteligt uheld.