Jagten på unge kunstnere er blevet et problem for Kunstakademiet i København. En brat opgang i efterspørgslen af samtidskunst har skærpet konkurrencen mellem de kommercielle gallerier, hvis ejere hyppigere og hyppigere indfinder sig på især malerskolerne for at afsøge talentmassen og trække nye navne til stalden. Det gør de med så stor succes, at Kunstakademiet har fundet det nødvendigt at reagere. Eventuelt med restriktioner over for eleverne. »Elever skal følge undervisningen« »De skal selvfølgelig have lov til at udstille og sælge, det kan de lære af, men fænomenet har fået et sådant omfang, at vi på en eller anden led må gribe ind. Det er gået over gevind, og vi er nødt til at sætte nogle generelle regler på området. Akademiet skal ikke være et statsfinansieret atelier for gallerierne, og det kan ikke nytte, at elever ikke kan følge undervisningen, fordi de skal levere varer til dem«, siger professor og billedkunstner Jesper Christiansen. Problemet blev drøftet på et professormøde forleden og bliver taget op som egentligt tema på det næste møde om en måned. Stor interesse for samtidskunst Baggrunden er et markant opsving i interessen for og salget af samtidskunst. Opmærksomheden er i løbet af de senere år i den grad blevet rettet mod de unge, og det glæder man sig over de fleste steder, også i ledelsen på Kunstakademiet. Men det giver eksempelvis problemer, når en professor ved en af de centrale, såkaldte værkgennemgange med analyser af en studerendes produktion må konstatere, at den befinder sig ude i byen og ikke på skolen. »Eleverne skal på uddannelsen have lov til at prøve grænser af og dumme sig. Bliver de indfanget af en salgssucces, kan de blive mindre mobile. Jeg har oplevet en måned, hvor der på min afdeling kun blev produceret træer, fordi eleverne troede, det var det, der solgte«, siger Jesper Christiansen. Emsige gallerier Han vil tage sagen op med blandt andre formanden for Dansk Galleri Sammenslutning, Mikael Andersen. »Jeg kan se, at der er et problem. Nogle gallerier er mere emsige end andre, og jeg lægger gerne op til en drøftelse af moralen på det her felt. Gallerierne skal ikke presse de unge; det handler ikke om bare at bestille billeder, der kan sælges, men vide, hvad man har med at gøre, og sætte de unge ind i en sammenhæng, i et projekt. Så kan der komme noget positivt ud af det«, siger Mikael Andersen. Kastet ud i et spil Rasmus Bjørn er en af de unge kunstnere, der kender rumlen. Da han i 2003 blev færdig på kunstakademiet, havde han skrevet kontrakt med galleriet Mogadishni i Valby, hvor han for tiden udstiller. »Det er i orden, så længe galleristerne ikke vil diktere kunstneren, hvad han eller hun skal lave. Og hvis de arbejder seriøst. De studerende skal have ro til at udvikle sig, men jeg har oplevet en stigende konkurrence om at få opmærksomhed. Som studerende er det svært at opretholde eksistensen, og man kastes ud i et spil og en kamp om at erobre de trods alt få pladser, der er på gallerierne«. For Mikkel Bogh, der tiltrådte som rektor for Kunstakademiet i oktober i fjor, er det naturligt, at eleverne har en forretning kørende ved siden af deres studier. Advarer mod kommerciel bølge »Konflikten opstår, hvis de for tidligt får en professionel karriere og mister fokus og styr på den undervisningsproces, de skal være inde i. Vi må advare dem mod at ride for meget med på den kommercielle bølge. Det kan give kunstneriske problemer, og forretningen kan blive så omfattende, at eleven må siges ikke at være fuldt studieaktiv«. »Tiden på akademiet er en fuldtidsuddannelse, der i princippet kræver et engagement på 37 timer i ugen. Vi har brug for ideer til, hvordan vi griber problemet an, og kunne måske overveje, som det vist findes i Tyskland, at indføre forbud mod, at eleverne udstiller. I hvert fald mens de går på grundskolen«, siger Mikkel Bogh.