0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læserne har kåret Danmarks syv makværker

Vi spurgte for fire uger siden: »Findes der i Danmark syv bygninger, anlæg eller områder, der er så forfærdelige, har så store mangler eller blot er blevet udformet så uhensigtsmæssigt, at de fortjener titlen makværk?«. Nu har læserne svaret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et billede på kommerciel byudvikling helt ude af arkitektonisk kontrol.

Sådan kan man kort karakterisere Holbæk Megacenter, som næsten halvdelen af godt 15.000 læsere nu har bekræftet er et af Danmarks syv makværker.

Kynisk spekulation
Megacenteret er et eksempel på, at visionsløs kynisk spekulation i for høj grad bestemmer udformningen af vores byggede miljø. Og at kommercielle interesser i frit løb hverken er garanti for æstetisk værdi eller social sammenhængskraft.

Det er faktisk et skræmmeeksempel på det modsatte. Holbæk Megacenter er antiarkitektur af allerværste skuffe.

Megacenteret er eksempel på den bydannelse, der vokser op omkring alle omfartsveje og motorveje - i Danmark såvel som i hele den industrialiserede verden. På et tidspunkt i byernes udvikling stiger biltrafikken gennem den historiske bydel til utålelige højder, og man bygger en omfartsvej for at lede den gennemgående trafik uden om byen.

Monstermyg
Men den store strøm af biler på den nye mere effektive infrastruktur er ikke blot en aflastning af byens trafikårer, den er i sig selv en guldåre.

Snart opstår nye bydannelser omkring omfartsveje og motorveje. Og befriet for folks almindelige følelser omkring den historiske bys bevaringsværdige kvaliteter, kan smarte investorer og kvikke kommuner se en hurtig gevinst i at smække nogle billige betonlader op, hvor gigantiske skilte kompenserer for ladernes manglende arkitektoniske udtrykskraft. Som snablen på en monstermyg stikkes en lille tilfartsvej ind i trafikåren og suger de gyldne spir ud af bilisterne.

Uæstetiske omgivelser
På kort sigt virker det uskyldigt - det er jo både driftigt og fuld af vækst, og hvem kan have noget imod det? Men på længere sigt spreder megamyggen en sygdom i landet, som ingen har ønsket.

Vi vænner os til at indkøb foregår i uæstetiske omgivelser. Tidligere i forbrugskulturen, i de overdækkede passager og de første stormagasiner, var iscenesættelsen, rammerne om indkøbet, noget man gjorde ekstra meget ud af. Det var en fest og en udflugt, hvor sanserne blev stimuleret og varerne falbudt på mere og andet end tilbuddets magi. Men det foregik også inden i byens hjerte, hvor folk boede og arbejdede, hvor man kunne mødes og spise.

Billøs minoritet
I dag forlader majoriteten af bilejere byernes centre og henlægger deres storindkøb til de gigantiske centre ved omfartsvejene, hvor vareudbuddets størrelse og mængderabatten naturligt er i fokus frem for kvaliteten.

Imens overlades de historiske bymidter med de langsomme gader, høje parkeringsafgifter og ditto æstetiske værdier, som de fleste forbinder med en rigtig by, til den billøse sociale minoritet af arbejdsløse, studerende og ældre.

Samfundets skrøbelige sammenhængskraft, der er blevet et politisk plusord i denne tid, trues fra mange sider. En af aktørerne er disse indkøbscentre langs omfartsvejene.

Hulter til bulter
Sammenhængskraften i København er ikke ligefrem truet af cyklerne og deres ejeres manglende hensyn til byens øvrige brugere. Alligevel er cykelparkeringen i København et planmæssigt makværk, der i læserafstemningen næsten når Holbæk Megacenter.

Cykler ligger hulter til bulter på fortove foran alle større københavnske institutioner, især ved stationerne. Mange af dem er sandsynligvis herreløse, cykle kan de i hvert fald ikke som de ligger og ruster med forvredne lemmer. De cykler, der er i brug, finder til gengæld hurtigt plads så tæt på bygningernes hovedindgange som muligt, hvilket bevirker at de fleste bygninger har et tæt gitter af jernheste, der klæber sig til deres åbninger og besværliggør adgang og passage.

Og ideen med cykelparkeringskældre, som man har set det omkring nye metrostationer er øjensynligt helt ude af trit med cyklisters reelle adfærd. Ingen har lyst til at rulle ned under jorden på sin tohjulede, hvis der findes et træ, en lygtepæ