Et billede på kommerciel byudvikling helt ude af arkitektonisk kontrol. Sådan kan man kort karakterisere Holbæk Megacenter, som næsten halvdelen af godt 15.000 læsere nu har bekræftet er et af Danmarks syv makværker. Kynisk spekulation Megacenteret er et eksempel på, at visionsløs kynisk spekulation i for høj grad bestemmer udformningen af vores byggede miljø. Og at kommercielle interesser i frit løb hverken er garanti for æstetisk værdi eller social sammenhængskraft. Det er faktisk et skræmmeeksempel på det modsatte. Holbæk Megacenter er antiarkitektur af allerværste skuffe. Megacenteret er eksempel på den bydannelse, der vokser op omkring alle omfartsveje og motorveje - i Danmark såvel som i hele den industrialiserede verden. På et tidspunkt i byernes udvikling stiger biltrafikken gennem den historiske bydel til utålelige højder, og man bygger en omfartsvej for at lede den gennemgående trafik uden om byen. Monstermyg Men den store strøm af biler på den nye mere effektive infrastruktur er ikke blot en aflastning af byens trafikårer, den er i sig selv en guldåre. Snart opstår nye bydannelser omkring omfartsveje og motorveje. Og befriet for folks almindelige følelser omkring den historiske bys bevaringsværdige kvaliteter, kan smarte investorer og kvikke kommuner se en hurtig gevinst i at smække nogle billige betonlader op, hvor gigantiske skilte kompenserer for ladernes manglende arkitektoniske udtrykskraft. Som snablen på en monstermyg stikkes en lille tilfartsvej ind i trafikåren og suger de gyldne spir ud af bilisterne. Uæstetiske omgivelser På kort sigt virker det uskyldigt - det er jo både driftigt og fuld af vækst, og hvem kan have noget imod det? Men på længere sigt spreder megamyggen en sygdom i landet, som ingen har ønsket. Vi vænner os til at indkøb foregår i uæstetiske omgivelser. Tidligere i forbrugskulturen, i de overdækkede passager og de første stormagasiner, var iscenesættelsen, rammerne om indkøbet, noget man gjorde ekstra meget ud af. Det var en fest og en udflugt, hvor sanserne blev stimuleret og varerne falbudt på mere og andet end tilbuddets magi. Men det foregik også inden i byens hjerte, hvor folk boede og arbejdede, hvor man kunne mødes og spise. Billøs minoritet I dag forlader majoriteten af bilejere byernes centre og henlægger deres storindkøb til de gigantiske centre ved omfartsvejene, hvor vareudbuddets størrelse og mængderabatten naturligt er i fokus frem for kvaliteten. Imens overlades de historiske bymidter med de langsomme gader, høje parkeringsafgifter og ditto æstetiske værdier, som de fleste forbinder med en rigtig by, til den billøse sociale minoritet af arbejdsløse, studerende og ældre. Samfundets skrøbelige sammenhængskraft, der er blevet et politisk plusord i denne tid, trues fra mange sider. En af aktørerne er disse indkøbscentre langs omfartsvejene. Hulter til bulter Sammenhængskraften i København er ikke ligefrem truet af cyklerne og deres ejeres manglende hensyn til byens øvrige brugere. Alligevel er cykelparkeringen i København et planmæssigt makværk, der i læserafstemningen næsten når Holbæk Megacenter. Cykler ligger hulter til bulter på fortove foran alle større københavnske institutioner, især ved stationerne. Mange af dem er sandsynligvis herreløse, cykle kan de i hvert fald ikke som de ligger og ruster med forvredne lemmer. De cykler, der er i brug, finder til gengæld hurtigt plads så tæt på bygningernes hovedindgange som muligt, hvilket bevirker at de fleste bygninger har et tæt gitter af jernheste, der klæber sig til deres åbninger og besværliggør adgang og passage. Og ideen med cykelparkeringskældre, som man har set det omkring nye metrostationer er øjensynligt helt ude af trit med cyklisters reelle adfærd. Ingen har lyst til at rulle ned under jorden på sin tohjulede, hvis der findes et træ, en lygtepæl eller et forretningsvindue to meter tættere på indgangen. Man kunne dæmme op for den holdning ved at indføre strengere regler for cykelparkering i lighed med dem, der gælder for motorkøretøjer. Men det vedholdende problem med cykelparkeringen er ikke kun et adfærdsproblem. Cykellig bør fjernes hurtigt og fortove bør værre brede med plads til rigelige stativer. Det er et kommunalt makværk, der ikke harmonerer med den grønne linje byen altid har stået for. Kritiske læsere Danmarks syv makværker som Politikens læsere nu har udpeget repræsenterer alle sådanne arkitektoniske og planlægningsmæssige problemer, der kan tages hånd om i større eller mindre grad. De er som sådan et problemkatalog for politikere at gå i gang med. Det har først og fremmest været en kvantitativ måling af den folkelige modstand, de forskellige værker rejser. Men det er også blevet til mange gode og overraskende henvendelser fra læserne. Vi takker for den store opbakning og deltagelse, der viser, at læsernes kritiske sans ikke er forsvundet med kulturkanonens udpegning af alt det, vi ikke kan være uenige om.