Det mægtige projekt for den store, såkaldte moskegrund på Amager kan allerede på fosterstadiet se frem til en alt andet end let gang gennem systemet. Byens stadsarkitekt er positivt stemt. Det samme kan man for så vidt sige om den ansvarlige borgmester, men herfra er der et godt stykke til de umiddelbare reaktioner hos nogle af de kommunalpolitikere, der som medlemmer af Teknik- og miljøudvalget har fået en kort introduktion til det foreslåede byggeri. Halvt års arbejde »Det er højt og grimt«, lyder det fra Jesper Schou Hansen (V). »Formsproget er fremmed. Det er, som om projektet er faldet ned fra det ydre rum. Det er uden sammenhæng med den omgivende bystruktur«, siger Monica Thon (R). Tegnestuen Plot har i et halvt år arbejdet på projektet, der går under navnet Batteriet. I sin nuværende form er det på 120.000 etagemeter fordelt på flere 'tårne', hvoraf det højeste er 86 meter. Der er plads til cirka 1.000 lejligheder. Flere af dem er afsat som så billige lejelejligheder, at de opfylder overborgmester Ritt Bjerregaards forslag om, at minimum ti procent af boligerne i nybyggeri ikke må koste mere end 5.000 kroner om måneden. Plads til moske Bag Batteriet står en gruppe danske ejendomsinvestorer, der via det nystiftede selskab Njalsgade K/S har købt grunden på omkring 65.000 kvadratmeter af det statslige ejendomsselskab Freja. Det er sket på et betinget skøde. En forudsætning for handelen er, at kommunen for området udarbejder en ny lokalplan, der tilfredsstiller investorerne. Kun på et enkelt punkt opfylder projektet den nuværende lokalplan fra 1992. Den afsætter plads til en moske, og den er Njalsgade K/S indstillet på at bygge. Ellers er Batteriet, hvad angår bl.a. højde, udnyttelsesgrad og formål, på direkte kollisionskurs med de gældende regler. »Det er voldsomt. Vi skal have mod til at prøve noget nyt, men dermed ikke sagt, at dette er fantastisk. Jeg vil ikke afvise det på forhånd, men det er meget spektakulært«, siger Winnie Larsen-Jensen (S). Flere udfordringer At Batteriet kommer med et konkret forslag til en moske, hiver ikke de store ord frem af politikerne. Venstremanden Jesper Schou Hansen vil ikke i det nuværende »klima bidrage til yderligere polemik«. Selvfølgelig skal der bygges en moske i København, mener den radikale Monica Thon, mens Winnie Larsen-Jensen finder, at der skal endog meget gode argumenter til for at fjerne den passus i lokalplanen. »Selvfølgelig skal vi have moskeen. Det ligger i lokalplanen, og det er der ingen problemer i. Til gengæld rummer projektet andre udfordringer, der kræver en lang proces, før det eventuelt kan gennemføres«, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). »Jeg vil ikke nu tage stilling til det konkrete projekt, men en nødvendig forudsætning for, at det kan lykkes, er, at det får en folkelig opbakning. At der er en lyst til en så markant udvikling af byen. Borgernes mening skal høres, men tiden er inde til at tage livtag med dogmerne. Gør vi det, kan vi styrke København arkitektonisk, og jeg er ikke bange for at bygge højt, tæt, utraditionelt og anderledes«, siger Klaus Bondam. »Talentfuldt« Umiddelbart mest positiv er stadsarkitekt Jan Christiansen: »En del barrierer skal overvindes, men projektet er talentfuldt. Plot arbejder i stor skala og inddrager hele området i en samlet idé, og grundlæggende ser jeg den gerne gennemført«. Sælger af grunden, det statslige ejendomsselskab Freja, og bygherren, Njalsgade K/S, agter senere i denne måned at arrangere et møde, hvor en »række nøglepersoner og opinionsdannere« vil få en gennemgang og udlægning af hele projektet fra Bjarke Ingels fra tegnestuen Plot. Først derefter vil de involverede parter gå i gang med drøftelser af, hvordan forløbet frem mod et forslag til en ny lokalplan kan lægges til rette.