SøndagKl. 21.30 Kan ikke gå i detaljer. Men hele familien har fået dårlig mave. På den katastrofale måde. Var på vej ud at kælke i Østre Anlæg i formiddag, da Bjørg åbnede festen m. et »Mor, jeg har ondt i maven«. Stod ude i entreen m. luffer, overlevelsesdragter og hele programmet, da mellemste mumietrold gik ned. Blev faktisk ikke særlig sur. Fik viklet os alle tre ud af tolv lag dun og fleece og puttede hende på sofaen m. et tæppe. Tilbød at lave kamillete og læse Peter Pedal. Og synes selv, jeg tacklede det, som om jeg var hendes mor. Men kunne pludselig godt se på hendes ansigtsfarve, at det var et toilet, hun havde brug for. Nåede lige akkurat at få hende plantet på spanden i tide. Men så sad hun også derude de næste 40 minutter. Elliot insisterede på at holde hende med selskab. Gik fint. Men glemte, at børns stilhed som regel er udrykningsegnet. Også denne gang. Drengen havde på få minutter befriet 40 bind fra al snærende emballage. Og som ekstra gestus pillet tapen af dem og klistret dem sammen i en stor grim vådrumsskulptur. Efter et par timer var det så hygiejnekunstnerens tur. Han sagde ikke noget. Han sked bare i bukserne. Igen og igen og igen. Og igen. Helt ærligt. Som om jeg havde fodret hele styrken m. råt fjerkræ på spyd. ... Nå. Men hvis vi absolut skal ind på det, så nåede jeg heller ikke at sige noget. Jeg troede bare, jeg skulle slå én. For fanden. Burde være out of the question at stå i den situation, når man er voksen. Er sgu UVÆRDIGT. Resten af dagen er gået med at trække ud. Og lufte ud. Og håbe, at ingen kom på uanmeldt besøg. (Hvem i alverden skulle det også være?). Kan nogen ikke ringe ud på Seruminstituttet? Og bede dem om at komme op med et eller andet. Burde være fast del af velfærdsprogrammet at vaccinere enlige mødre mod alle identificerede former for roskildesyge. Umuligt at stå og ae nogen på håret, mens man selv kaster op til venstre hånd. MandagKl. 9.12 Puh, for fanden. Har penslet rundt hele natten som fucking ufaglært sygehjælper i eget hjem. (Er ikke uddannet til det, har ikke tålmodighed til det og er faktisk ikke særlig venlig over lange stræk). Har skiftet Elliots sengetøj to gange. (Måtte multitaske. Og putte rent hovedpudebetræk på, mens jeg sad på tønden). Er komplet udmattet. Det værste er, at man ikke selv kan lægge sig på sengen og råbe, at nogen skal komme og rive en stak æbler og trøste én. Og hvor er Husum, når man faktisk har brug for hende? Hun er på højskole. Det er da det, hun er. Pensionisthøjskole. I DAGEVIS. Hvor de holder om hinanden på billederne. I farver og ud over hele kataloget. M. al deres hud og i ærmeløse T-shirts. Freelancefar er selvfølgelig ude og fotografere nogle andre nødstedte. Så nu står jeg her. Selv. I kø hos bageren. M. truende afføring. Og børnene er nødt til at være alene hjemme, mens jeg skaffer franskbrød og økologiske æbler. Tror jeg har feber. Men føles altså idiotisk at tage sin temperatur, når man er over 25. (I hvert fald når man ikke er en mand). Overvejer at ringe t. Ulrik Wilbek. Hvis han kan gøre skvattet herrelandshold kampdygtigt i løbet af et par gymnastiktimer, kan han vel også få mit liv på benene igen. (Er der i øvrigt nogen, der har overvejet at bringe ham ind i sagen om tegningerne af Muhammed?). Kl. 10.15 NÅ! Må virkelig være syg. Har fået hjælp hinsidans. Barnlægen er faktisk på vej. Til møde på Riget. Kommer herover bagefter. Og bliver t. i morgen tidlig. Den skiderik. Kl. 12.07 Har feber. Har afgjort feber. Lagde mig for at sove lidt sammen m. børnene. Og havde absurd sexdrøm om meget ung kollega. (Duer sgu da ikke. Er jo ikke engang gode til det i den alder. Er bare entusiastiske). Kl. 15.24 Sveder og fryser og sover. Aner ikke, hvor børnene er. Eller hvor gamle de er blevet. Men de er i hvert fald sammen m. barnlægen. (Bare han ikke har taget dem med ud til det dér Ellen. De er sgu syge nok i forvejen). Tirsdag Enten har jeg fået diarré i hjernen. Eller også sidder Bjørgs far og leger med barnlægens søn inde på stuegulvet. Kører åbenbart noget skiftehold. Ved ikke, hvad jeg skal mene om det. Tror bare, jeg sover lidt mere. OnsdagKl. 15.02 Så. Har taget mig sammen. Ikke flere mandlige hjemmehjælpere. (HAR simpelt hen heller ikke flere eksmænd). Og børnene har det bedre. Kan også næsten selv gå i lodret, uden at hele verden cykler rundt om hætten på mig. (Håber KRAFTEDEME, jeg har tabt mig). Kl. 15.10 Hov. Kan se, der ligger noget, der hedder Arena ude på trappen. Nyt magasin for mænd på dansk, som først bliver lanceret i morgen. Må være til overboen. ... Virkelig svært at stå for magasiner, der ikke er udkommet endnu. Bryder vel ikke decideret brevhemmeligheden, hvis man scorer andre menneskers blade. Og kun beholder dem i 45 minutter, mens børnene ser 'Pingu' på dvd. ... Så. Låner det bare lidt. Han kommer ikke hjem før i aften. Og man kan jo ikke se, at jeg har bladret i det. Kl. 15.44 Kan godt være, jeg skal have kaldt mine gener til en kammeratlig samtale én af dagene. Men der ER altså noget over magasiner for mænd. Rolex, Bill Clinton og en redaktør, der hedder Rix, er bare mere o.k. end opskrifter, vattæpper og sommerfugleøreringe. Bringer også ungdomsbilleder af Frank Hvam, hvor han ligner Leo på håret og Sussi på brillerne. Plus oversigt over landets 50 mest magtfulde mænd under 40 år. (Hvorfor er jeg ikke med?). Og endnu bedre: Liste over »28 ting der altid er cool«. For eksempel 'bacon'. Og 'at holde nogen i et stramt headlock'. (Kunne det for eksempel være Husum?). Nåede helt frem t. side 57, før jeg blev smidt ud af målgruppen m. følgende overskrift: 'Kunsten at blive 30'. ('Kunsten at blive 30'. Helt ærligt. Hvordan kan det interessere nogen? Hvad fanden bliver det næste? 'Kunsten at modtage et sygesikringskort med posten'? ).

Kl. 16.09 Altså. Har måttet smide det fem gange ude på trappen for at få det til at falde på den rigtige måde. Hvordan kan man vide, om det ser ubrugt nok ud?

Kl. 17.12 Nå. Må have ligget rigtigt. Bladet altså. For overboen har lige været nede og forære mig det. (Må holde OP med at have usympatiske vaner i smug). Har heldigvis livslang træning i at se overrasket ud. Men alligevel lidt pinligt at stå dér og takke for et blad, når man for mindre end en time siden har kysset billedet af Thomas Vinterberg på side 100 og vappet Tatjana Pajkovic nogle m. flad hånd på side 64. (Hvorfor lader hun, som om hun ikke har set den film, hun lige har været med i? Hun sad lige foran mig i biografen, for fanden!). Spurgte også, om jeg ville med ham t. Arenas launchparty i morgen aften. Hvor han selvfølgelig er inviteret. Men kan simpelt hen ikke lave shortcut fra diarré t. smalltalk og champagne. Og har heller ikke nogen barnepige. Eller noget sort tøj. Eller nogen frisure. ... Prøv lige at høre. MÅ altså være interesseret. Siden han bliver ved med at invitere mig t. middage og drinks og launch og værk. Må se at blive rask, så jeg kan få noget sex med ham. Selv om han kun er 36.

Kl. 17.13 ...

Kl. 17.14 Tænk, hvis jeg faktisk kunne få et sexliv.

Kl.17.15 I min egen opgang.

Kl. 17.16 ... Og en etage mere.